Erotomani er en opfattelses-forstyrrelse.

Kernen i dette syndrom er, at personen med syndromet har en illusorisk opfattelse af, at en anden person er kæreste/ forelsket i een. Ofte er den anden person en kendt person eller en person som man hemmelig har været forelsket i. Personen tror ofte, at den elskede kommunikerer på hemmelig vis med én. Personen kan være tiltrukket så meget af den hemmelige kæreste, at personen opsøger den hemmelige kæreste for at få en fjern kontakt. I sjældne tilfælde kan det udvikle sig til en psykose, som kan være truende overfor den hemmelige kæreste.

Erotomani kaldes også Clerambaults Syndrom efter en fransk psykiater, som først definerede det i 1921. Syndromet er mest udtalt hos kvinder.

Det er ofte enlige mænd eller kvinder der lever et tilbagetrukket liv, der har syndromet.

I nogle tilfælde kan personen efterstræbe den hemmelige kæreste eller få fejlopfattelser af den hemmelige kæreste. Dette kan være særdeles ubehagelig for den efterstræbte person.

Kvindelige erotomaner efterstræber ofte professionelle hjælpere som læger, psykologer, pædagoger og lignende personer som de har haft en oplevelsesmæssig kontakt med.

Justomani

Justomani er en opfattelses-afhængighed

Justomani (Jus = retfærdig) betyder, at ens opfattelse af verden er gennemsyret af trangen til, at det meste skal ske i en retfærdighedsfølelse. Det vil sige, sådan som man selv ser retfærdigheden. Man danner sin egen version af, hvad der er retfærdigt = rigtigt. Derefter ønsker man, at retfærdigheden skal ske fyldest.

Man kan tage retfærdigheden i egen hånd og udøve hvad man mener er rigtigt, set i "lovens ord" eller ens særegen udgave af, hvordan loven skal tolkes. En lignende art kan knytte sig til en religion eller til doktriner, som man opfatter som retfærdigt i Guds navn eller i en berømt persons opfattelsesverden. Politiske personer, der har kæmpet for en sag, kan blive til et doktrin (et sæt regler der sætter oplevelsen af verden i et særligt lys).

Justomani kan findes i alle grader fra milde - til svære grader, hvor det kan være en anledning til farlige handlinger og ekstrem adfærd. Justomanen kan ikke se de handler og opfatter forkert. De mener de absolut har ret ! Mord, terror, ildspåsættelse, vold, trusler og selvmord kan være de yderste handlinger en justoman kan udføre. I lette grader vil det være påståelighed,  klage ivrighed, opflammende læserbreve, politisk agitation og nidkærhed for en bestem sag. Læserbreve omkring et emne som de mener er blevet groft tilsidesat eller mistolket kan blive til opflammende reaktioner.

Sexomani er en adfærds-forstyrrelse

En afdfærdsforstyrrelse som ligger i en ubændig lyst til at have sex, hvor det er jagten og udbyttet der er det vigtige. Det er suset ved at jage / score som er vigtigt, og det at have sex under særlige former, gerne hvor man kan blive opdaget eller med frække muligheder. Gerne i en park, bag en busk, på et offentligt toilet m.m. Så snart scoringen er forbi er spændingen væk, og de gider ikke det mere. Så er de efter en ny mulighed for et nyt udbytte. Gruppesex, partnerbytte, pornoscener kan være meget tiltrækkende for dem.

Sexomani er ikke det samme som nymfomani, hvor personen nyder at have sex mange gange.

Citomani (sætte i gang, kører op, fuld fart) er når en person elsker at opleve acceleration og stærk fart. Det ses oftere hos unge mennesker end hos ældre. På engelsk kalder man dem ofte for "dare devils". De er fandivoldske, lever i nuet, og har ringe tanke for konsekvenser. Suset er altafgørende. Jo mere acceleration jo bedre. De kører i biler, på motorcykler og i flyvemaskiner. Det kan medføre hensynsløs adfærd, som kan være til fare for andre mennesker.

Ludomani er en adfærdsforstyrrelse.

At sætte noget på spil er en del af livet, men for nogle bliver spændingen og suset de oplever til en besættelse, de er ludomaner. På samme måde som alkoholikeren bliver ved med at drikke, bliver ludomanen ved med at spille, også på trods af gentagne tab og konsekvenser, der efterhånden bliver værre og værre. Ludomanen spiller eller løber en eller anden form for risiko for at undertrykke sine følelser eller for at opleve en rus; det kan siges at ludomanen bruger spil som et stemningsændrende middel.

Det kan være svært at betragte spil som andet end en harmløs fornøjelse. Bingo og lotteri virker ikke faretruende, og hvis spil er så farligt, hvorfor er det så ikke forbudt? Bingo og lotteri har sikkert deres plads i samfundet, men for et afhængigt menneske bliver disse tilsyneladende uskyldige spil lige så farlige som poker eller roulette. Konsekvenserne og de følelser der opstår, ligner dem, der findes inden for andre misbrugsformer og det handler ikke kun om tab af penge.

Ludomani er en kronisk og progressiv sygdom der kan begynde at udvikle sig i hvilken som helst alder men tit starter den i teenageralderen. Sygdommen kan beskrives som afhængighed af den følelsesmæssige forandring der opstår mens ludomanen spiller. Selvom udviklingen varierer lidt fra den ene ludoman til den anden kan sygdomsforløbet siges at bestå af tre til fire faser.

I nogle tilfælde begynder udviklingen med en stor gevinst. Det er ikke kun økonomien der er blevet forbedret, den heldige oplever også rus, en følelse af en speciel status, magt og styrke.

Gevinst fasen er mere tydelig hos "Aktionsspilleren", dvs. hos de ludomaner der er ude efter rusen ved at spille. Andre ludomaner har egentlig aldrig oplevet gevinst fasen men bruger spil til at flygte fra elendighed eller dårlige omstændigheder, spil er et bedøvende middel for disse spillere.

Ludomanen er nu begyndt at adskille sig fra andre spillere, hun eller han spiller alene eller prøver på andre måder at skjule omfanget af sit spil. Når man spiller meget er man før eller senere udsat for ulykker. Tabet fører til en desperat jagt på at vinde det tabte tilbage. Når jagten er begyndt for alvor går det udover familien, spilleren har hverken tid, energi eller penge tilovers til andet end spil, og til at dække over det der reelt foregår.

Ludomanen er nu lukket inde i en desperat spiral af tab. På trods af stigende gæld bliver ludomanens tro, eller vrangforestilling, om at den store gevinst er lige rundt om hjørnet kun forstærket. Irritation, humørsvingninger, flugtfantasier og selvmordsforsøg er almindelige og mange ludomaner bliver arresteret og dømt.

Til sidst taber ludomanen håbet eller fantasien om den store gevinst. Ludomanens liv er helt ude af kontrol og hvis hun eller han prøver at stoppe opstår der svære abstinenser. Nu handler det kun om at blive ved med at spille, der er intet andet tilbage og ludomanen kan ikke stoppe. Familien giver op og forlader ludomanen. Ludomanens liv er i ruiner og tanker om selvmord er fremtrædende.

LINKS:

www.gadanmark.dk

www.promis.dk

Pyromani

Pyromani er en adfærdsforstyrrelse

En pyroman får vellyst og tilfredsstillelse ved at se ild. I visse situationer har de stor lyst til selv at skabe ilden. De er ofte ikke opmærksom på, at ilden kan tage overhånd og derved skabe ulykker hvor mennesker kan dø. En pyroman har ingen hævnønske og er ikke ude på at straffe mennesker. De nyder ildens kraft og lys, varme og destruktion. Ofte kan en pyroman går rundt længe uden at sætte ild til noget indtil en dag hvor han oplever en brand der så trigger hans lyster og kan sætte en kædereaktion igang hos nogen. De fleste pyromaner er mænd.

Kleptomani

Kleptomani er en adfærdsforstyrrelse

Kleptomaner stjæler varer uden egentlig at have brug for varen. De stjæler ikke fordi de er sultne eller mangler penge. de stjæler for spændingens skyld og den kick det er at næsten blive fanget. Når de bliver fanget er de meget brødbetynget og har dårlig samvitiighed, som de dog glemmer næste gange de stjæler. De fleste kleptomaner er kvinder.

Querimani

Querimani er en adfærdsforstyrrelse

Querimani betyder lyst og trang til at klage om hvad som helst. Gerne i fuld offentlighed og til så mange mennesker som muligt eller til de øverste instanser, hvor der kan klages. Klagens indhold er knap så vigtigt som selve proceduren over at kunne klage. Selve klagen gøres uhyre vigtigt, og klageren ønsker så meget postyr som muligt, når han/hun klager. Hvis en avis kunne bringe sagen, så er det godt. Man ønsker at klage hele vejen igennem et system, og selv når klageren når til slutningen, er de ikke tilfreds. Klagen er redskabet for deres lyster. Klageren kan finde de mest finurlige detaljer, hvor sagen kan finde en ny drejning til fordel for dem selv. Klageren vil endda gerne klage for andre mennesker. Blot de kan få opmærksomheden med klagen. De kan næsten overtage andre menneskers klager og gør dem til sine egne klager.

Glorimani

Glorimani er en adfærdsforstyrrelse, men kan også være en opfattelsesforstyrrelse.

Glorimani viser sig ved, at personen mener de har særlige evner eller talenter, som endnu er uopdaget, og de mener de snart kan blive berømte. Virkeligheden er så, at de ikke har disse evner eller talenter og aldrig vil blive berømte. Men på trods af oddsene, stræber de ubønhørligt efter berømmelse. Selvom de får at vide, de ikke har nogen talent, stiller de op i den ene talentkonkurrence efter den anden, uden aldrig at blive udvalgt. De indspiller demoer, som ingen gider at høre på/ se på.

Visse mener de har fundet "sandheden" som menneskeheden nok mangler. De har nøglen til succes, eller en opskrift som kun mangler det sidste til, at det kan blive en berømt opdagelse.

De har opfattelsen - nogen af dem, at de faktisk er berømte, bare i det skjulte. De er en uopdaget berømthed. De laver tegninger/ musik/ lyrik som er udgivet af ukendte bogforlag, fordi de er inkognito.

En variant har den opfattelse, at de har en viden der slår alle andre menneskers viden, uanset hvilke område det drejer sig om. De er en sorts "orakel", der kan finde løsningen på alle problemer. Dette tangerer megalomani = storhedsvanvid, som kan forekomme hos maniodepressive eller visse former for skizofreni.

Famomani

Famomani er en tilstand, hvor personen enten gerne selv vil være berømt eller tilbeder en person der er berømt. Man kan se det ved det fænomen, hvor teenagere skriger og græder når de ser deres idol foran sig ved en koncert eller ved en celeber begivenhed. Det at være berømt er en værdi i sig selv. Så kan man ikke selv blive berømt via Big Brother, Robinson Øen, Paradise Hotel eller lignende, jamen så er tilbedelsen af en berømthed næsten lige så godt. Ved American Idol, ser man også Famomani, hvor man for enhver pris ønsker at blive berømt, uanset at man ikke har evnerne.

Nogle der er blevet berømt ved en talentkonkurrence kan ikke få nok, og stræber efter endnu mere berømmelse. De vil næsten gøre hvad som helst for at komme i søgelyset eller i et ugeblad. Skal man vise noget eller gøre noget sensationelt for at komme på ugebladenes sensationssider, jamen så gør man det for at blive omtalt. Det er yderst vigtigt at holde sig i rampelyset.

Hvis man tilbeder en idol, så vil man gå langt for at se vedkommende, få en autograf, tage et foto eller bare være i nærheden af personen= idolen.