HASH Plante:
Cannabis Sativa. Kemiske aktive stoffer i planten: ca. 420 Psykoaktive stoffer i planten: ca. 80 THC: Delta-9-TetraHydroCannabinol = det mest psykoaktive stof. MARIJUANA: indeholder 0,35% - 4 % THC. Er tørrede blade som smuldres og ryges som "joint". HASH: indeholder 4-8 % THC. Plantedele der er sammenpresset, især hunblomsterne indeholder meget THC. Kan både spises og ryges. HASH olie: indeholder 4-60% THC. Man opheder et opløsningsmiddel (olie) og lader det passere hashklumpen. Olien dryppes på cigaretter eller på pibetobak og ryges. Kan også lægges ned i drinks. Kan være meget uberegnelig i sin effekt. Når hash ryges udnytter man kun ca. 30% af hashen, resten går op i røg. Derfor kan vandpiber give større effekt (op til 80%). Hash er fedtopløseligt og lagres derfor i kroppens fedtvæv. Derefter udsondres det fra fedtvævet, hvilket kan tage op til 3-4 uger. Hasheffekten eksisterer under denne tid. Man kan måle hash i urinen i flere uger efter et enkelt hashindtag. Jo mere fedt man har på kroppen, jo mere hash kan der lagres. HASH FAKTA HASH: Et enkelt "joint" tager 1 uge om at halvere sin mængde i kroppen. Ryger man oftere end 1 gang/uge oplagres der konstant THC i kroppen. Ryger man dagligt i flere måneder (eks. 6 mdr.) tager det op til 1 år ! inden THC er helt ude af kroppen. HASH: Det tager ca. 5 hurtige "joints" før man opnår hallucinogen effekt. Derefter kan det køres ved at indtage hash med jævne mellemrum. HASH: THC har en langsom effekt på tankerne. De bliver langsommere og efterhånden usammenhængende. Koncentrationen bliver mindre og kan forsvinde= kaotiske tanker. HASH: giver en urealitetssans = man bliver sej og kan klare livet og omgivelserne. Alt bliver bagatelagtig. HASH: kronisk rygning giver fornemmelse af en normaltilstand - og man føler sig unormal, når man ikke ryger. HASH: kronisk rygning giver osteklokke-fornemmelse. Ordenes kvalitet forsvinder. Svært ved at resonere og svært ved at tage beslutninger. Man føler sig let misforstået. HASH: kronisk rygning giver let negative følelser og opfattelser (mistolkninger), som letter når man ryger lidt mere hash..... HASH: kronisk rygning nedsætter den kritiske sans. Alt bliver ligeværdig og man har svært ved at skelne væsentligt fra uvæsentligt. HASH: nedsætter modningsprocessen hos især de unge, men giver også problemer hos voksne. Erfaringsgrundlaget forsvinder. HASH effekt på hjernen og psyket
* Svært ved at tænke efter
* Svært ved at sammenligne erfaringer
* Svært ved at lægge mærke til ting (alt bliver ligeværdigt)
* Svært ved at tilegne sig ny viden (hukommelsen svigter)
* Svært ved at huske tids-kronologien (blander tider sammen)
Derfor bliver psyket påvirket til: 1: Man bliver ensidig. Kan ikke se ting fra flere synsvinkler. 2: Svært ved at holde sin opmærksomhed på ting og hændelser. Man bliver ligeglad. 3: Har svært ved at lytte til andre. Koncentrationen mindskes. 4: Meget unuancerede synspunkter. Kan ikke argumentere. 5: Taler til andre og ikke med andre. 6: Bliver glemsom, taber tråden i en samtale. 7: Glemmer aftaler og tiden. Lever i nuet. 8: Tidsfornemmelsen forsvinder. Svært ved at sætte kronologi. HASH påvirker ens informationsopfattelse: 1: Man kan ikke kritisk sortere informationerne. Alt bliver ligeværdigt. 2: Man taber ironien, nyanserne og humoren. 3: Alarmerende ting bliver trivielle. 4: Man taber helhedsbilledet eller overblikket. HASH ændrer en persons identitet og personlighed over længere stykke tid. HASH giver ingen fysiske abstinenser men udtalte psykiske = craving. Den kroniske hashryger føler sig kun normal, når han ryger hash. HASH RUSEN Hashrusen har to faser: DEN FØRSTE FASE (AKUTTE):
Varer ca. 15 - 45 min. efter indtagelsen
Man bliver aktiv i tankerne, udadvendt, grinende.
Øjene bliver blodsprængte, overfølsom for lys.
Takykardi, svimmelhed, sløvhed
Tørhed i mund, øjne og svælg.
DEN ANDEN FASE:
- Varer i 3-5 timer
- Aktiv i tankerne, men indadvendt.
- Lytter til musik eller videofilm, fantaserer.
- Farver bliver stærkere, lugt mere fremherskende. Sanserne bliver skærpede.
- Opfattelsen af hændelser ændrer sig.
- Tankeflugt og talrige associationer.
DEN KRONISKE RUS: Den kroniske rus kommer efter rygning i flere uger op til flere gange ugentlig. Der udvikles:
- Passivitet og sløvhed. Søvnmønsteret ændres. Døgnrytmen ændres.
- Den akutte rus bliver "opkvikkende" og føles energigivende. Hukommelsen svigter.
- Sanserne sløves.
- Hashrygning opfattes efterhånden som livgivende og et "must".
- Sløvheden opfattes som normaltilstanden af hashrygeren.
I starten ryger man for at få "suset". Ved den kroniske tilstand ryger man for at få "energi" eller for at føle sig "normal". Bivirkninger:
- Man føler sig iagtaget eller andre kommenterer én.
- Søvnproblemer, hvis man ikke ryger hash. Man opfatter fejlagtigt, at hash giver søvn. Hash skaber søvnløshed
- når man ikke ryger.
- Kulde/ varmefornemmelser. Man kan føle sig frossen selvom der ikke er koldt - og pludselig svede ved stress og nervøsitet.
skrevet af: overlæge Klavs Nicholson, Roskilde. (e-mail: info@addikta.net) copyright ©
2001, Addikta
Cannaboide receptorer i hjernen og andre væv. Menneskets og pattedyrernes væv indeholder 2 typer cannaboide receptorer: CB1 og CB2, begge koblet til deres effektorsystemer gennem G i/o proteiner. CB1 receptoren er tilstede i hjernevæv, CNS og i visse neuronale og nonneuronale perifere væv. CB2 receptoren findes overvejende i celler i immunsystemet. At der findes endnu ikke fundne receptorer til cannaboidsystemet kan ikke udelukkes. Der findes i hvert fald endogene ligander til cannaboidsystemet: arakidonoyletanolamid og 2-arakodonoyl-glycerol. Begge kan virke som neuromodulatorer eller neurotransmittorer. I lungevæv har man fundet en undertype af CB1receptoren = CB1a, men dens funktion er endnu ukendt. Man har en formodning om, at der findes yderligere nogle undertyper af CB1-receptoren. I dag kender vi til nogle kendte CB1 agonister så som dronabinol (psykoaktivt) og nabilon.. Begge virker antiemetisk og smertemodulerende. En CB1 antagonist SR141716A har en mulig klinisk potentiale til dæmpe hukommelsessvigt og til neurologiske tilstande efter hjerneskader. THC modulerer hjernens
m og d -opioid receptorer og giver således en vis afhængighed og abstinenssymptomer, der er relateret til disse receptorer (i mild grad). THC påvirker ligeledes hjernens belønningssystem ved at inhibere genoptagelsen af dopamin ved synapsekløften i belønningsrelevante synapser i nucleus amcumbens. Der er således ikke tvivl om, at THC har en addiktiv værdi (vanedannende )og giver abstinenser ved ophør. THC indgår i hjernens belønningssystem på samme måde som andre afhængighedsskabende stoffer og kan give dysfori og craving på samme måde som afhængighedsskabende stoffer gør. Belønningssystemet er kompliceret og har flere arme at bevæge sig på. Systemet består af første-stadium, anden-stadium og tredje-stadium neuroner som er serieforbundet. Første-stadium neuroner bruger dopamin som belønningssubstrat, hvilket delvis er gældende ved anden-stadium neuroner mens tredje-stadium-neuroner bruger GABA-systemet og opioid-systemet. Hertil har serotonin, glutamat, opioid og GABA-peptider en indflydelse på belønningssystemet på forskellige niveauer ( belønningsstyrke, belønningsforventning, belønningsfejl og belønningstilfredsstilelse). Man har i dyreforsøg vist, at der er en genetisk varians i tolerabiliteten (følsomheden) til THC. Visse er meget følsomme for THC og andre søger THC fremfor andre stoffer ved et frit tilbud. Dette kan så føres tilbage til dyrgenetiske grupper, der udøver samme tendens indenfor samme genetiske gruppe. Man ved, at THC er en dopamin genoptagelsesblokker. Naloxon antagoniserer THCs effekt på dopamin i belønningssystemet og THCs modulerende effekt på opioidreceptorerne. Reference: Marihuana and Medicine; editors: Gabriel G. Nahas med flere. Humana Press.1999. Skrevet af overlæge Klavs Nicholson. Copyright Ó 2000. Til
TOP
Cannabis
og psykisk sygdom
Cannabis er på 20 år blevet det næstmest brugte rusmiddel i
den vestlige verden efter alkohol. I visse kvarterer i storbyerne er
hash på lige fod med alkohol i anvendelse hos unge mennesker mellem
15-20 år. Denne udvikling er skræmmende på mange punkter, fordi
der er tiltagende beviser for, at hash skaber psykisk sygdom hos
visse unge, mest drejer det sig om sygdommene skizofreni og
depression. For nogle år siden troede man, at det var sygdommen der
kom først, og nogle unge selvmedicinerede sig til en "bedre
velvære". Nu ser det ud til, at hash i sig selv skaber den
psykiske sygdom hos en stor del unge, og i hvert fald giver en
større risiko end nødvendigt for skizofrenisymptomer og
depression.
Man har spekuleret over hashens success på rusmiddelmarkedet, og
mener der er tre væsentlige årsager til dens popularitet:
1. Nemt at få fat i og til billige penge
2. Politiet kontrollerer ikke for hash ved trafikrazziaer.
Man kan altså være skæv uden at have promiller.
3. Hash er opfattet som uskadeligt, hvilket er forkert.
Den undersøgelse som giver de mest vægtige oplysninger om
sammenhængen mellem hash og psykisk sygdom er en svensk
undersøgelse, som har fulgt tusindvis af hashbrugere gennem 15 år 1,2.
Undersøgelsen viste, at det var hashen der kom først og ikke
skizofrenien, der så udløste misbruget. Der findes selvfølgelig
skizofrene, der bruger hash efter deres sygdomsdebut.
En hollandsk gruppe på ca. 4.000 mennesker, som ikke var psykisk
syge blev fulgt gennem længere tid, og undersøgelsen viste, at der
var en stærk association mellem hash og opståen af psykoser. Jo
længere, oftere og mere man røg hash jo værre blev psykosen. En
kontrolgruppe på 59 som havde psykose før hashbrugen viste
sværere psykosesymptomer og mere langvarige, hvilket implikerer en
additiv effekt af hashen på psykosen 3.
Hash øger risikoen for depression med 4 gange over det normale 4.
Hash øgede risikoen for selvmordstanker og anhedoni 4.
En Australsk undersøgelse viste, at der var en dosis-effekt
relation mellem hashindtagelse og angst/ depression hos 14-15 årige,
som blev fulgt over 7 år 5. Det vil sige, at jo mere man
røg hash, jo mere var risikoen for at man fik angst/ depression.
Flere undersøgelser tyder på, at teorien med at den psykiske
sygdom kommer først og misbruget bagefter, ikke er sandt. Det sker,
men oftest er det misbruget, der kommer først, og siden kommer den
psykiske sygdom. Vi ved dog ikke endnu om særlige disponerede
mennesker får lettere til psykisk sygdom, når de ryger hash. Noget
tyder på det.
Derfor tyder forskningen på, at hashen er først på banen hos
de unge, og senere kommer de psykiske sygdomme, som måske bliver
forværret, hvis man er særlig disponeret for det.
Med den viden bør vi betragte et ungt menneske med psykose,
skizofrenisymptomer eller med angst/depression som værende psykisk
syge, uanset årsag og hashmisbrug. Nogle udvikler dog deres
skizofreni, psykose eller depression mere udtalt end andre på et
hashmisbrug. Derfor bør hashforbruget altid stoppes hos psykisk
syge unge.
Referencer:
1. Andreasson S m.fl. Cannabis and schizophrenia. A longitudinal
study of Swedish conscripts. Lancet 1987; 2:1483-6
2. Zammit S m.fl. Self reported cannabis use as a risk factor for
shizophrenia in Swedish conscipts of 1969: historical cohort study.
BMJ 2002;325: 1199-201
3. Van Os J m.fl. Cannabis use and psyhosis: A longitudinal
population-based study.
Am.J.Epidemiology 2002; 156:319-27
4. Bovasso GB. Cannabis abuse as a risk factor for depressive
symptoms. Am.J. Psychiatry 2001; 158: 2033-7
5. Patton GC m.fl. Cannabis use and mental health in young
people: cohort study. BMJ 2002; 325:1195-8
Til TOP
Cannabis
brug hos unge - og udvikling af psykoser som voksen
Dunedin
undersøgelsen
En undersøgelse foretaget i Dunedin i New Zealand har givet os
vægtige beviser for, at hashmisbrug hos unge kan give psykoser,
når de bliver voksne. I undersøgelsen indgik 1.037 mennesker,
hvoraf 494 personer var kontroller med et meget sparsomt forbrug af
hash (max et par gange i alt). Derefter undersøgte man to grupper
på 15 år og på 18 år, som brugte hash for det meste dagligt. Man
fjernede dem der havde psykoser som unge fra undersøgelsen,
således at gruppen var ikke-psykotiske som unge.
Undersøgelsen viste tydeligt, at unge på 15 år, der røg meget
hash havde en fire gange så stor risiko for at få psykoser, end
gruppen der ikke røg hash, inden man var 26 år gammel. Hvis man
begyndte at ryge hash senere ved 18 års alderen var risikoen for
psykose inden 26 års alderen mindre = 1½ gang over dem, der ikke
røg hash.
Hele undersøgelsen viste, at jo yngre man var til at starte med
at ryge meget hash, jo større var risikoen for at udvikle psykoser
som voksen. Det kan altså godt betale sig ikke at ryge hash som
ung, og det vil sige under 18 års alderen og værst er det når man
er så ung som 15 år.
Hash skaber med andre ord psykoser hos unge hashmisbrugere, når
de bliver voksne. Så myten om, at hash er ufarligt kan ikke bruges
mere.
Vi ved, at inhaleret hash giver kronisk bronkitis hurtigere end
hos ikke hashrygere, men alligevel storrygende cigaretforbrugere. Vi
ved, at hash giver kognitive defekter som hukommelsesbesvær, social
isolation, foruden psykiske besvær som paranoia, øget jalousi,
øget irritabilitet, øget temprament - og nu ved vi, at psykoser og
depressioner kommer også. Så derfor bør man ikke længere
betragte hashen som "ufarlig". Det er muligt, at hash ikke
giver skrumpelever som alkoholen, men den giver en skrumpet psyke og
en hjernesygdom.
Reference:
Arseneault L .
m.fl. Cannabis use in adolescence and risk for adult psychosis:
Longitudinal prospective study. BMJ 2002:325:1212-3
Skrevet af psykiater Klavs Nicholson
Til TOP |