LÆGEMIDLER der bliver brugt i behandling af misbrug

Man er opmærksom på, at en del psykisk syge har et samtidigt stofmisbrug og omvendt: stofmisbrugeren kan have en psykisk sygdom bagved. Der er blevet brugt mange udtryk gennem de sidste år om dette emne, hvoraf nogle af dem ses i artiklens overskrift. I Danmark bruger vi udtrykket dobbeltdiagnose for dem med en psykisk sygdom, der har et stofmisbrug. Men hvad bruger de andre steder i verden ? Er der forskel på de forskellige udtryk ?

Concurrent Disorders (CD): Udtrykket er uspecifikt, men antyder, at en person kan være psykisk syg samtidig som vedkommende misbruger et stof, der giver problemer. Der er to samtidige problemer hos personen, antyder udtrykket.

Dual Diagnosis: Antyder, at der er to diagnoser samtidigt hos samme person. Hvad der kom først er ikke afgjort. Dual diagnosis er et meget udbredt ord for psykisk syge der har et misbrugsproblem oveni deres psykiske sygdom. Man har opfattet den psykiske sygdom som værende det der kom først og dernæst har patienten tillige fået et stofmisbrug.

Mentally Ill Chemically Abused (MICA): Antyder, at den mentale tilstand er prædominerende og stofmisbruget er kommet til. MICA er et meget udbredt udtryk i USA og Canada. Det opfattes som, at patienten først fik en psykisk sygdom og først senere udviklede et stofmisbrug der komplicerede hele sygdomsbilledet. Men der er ikke tvivl om, at patienten oprindeligt var psykisk syg.

Afhængig af, hvad det aktuelle problem er, så løses det problem der er mest påtrængende, og dernæst tager man fat i baggrundsproblemet. Har man en psykose, så behandles den først og efter psykosen er klinget af, så prøver man at tage misbruget eller de psykoseudløsende faktorer op til vurdering. F.eks. skal man ikke lave metadon-nedtrapning samtidig som en person har en depression eller en psykose.

På den psykiske side er det ofte personer med: angst, humørproblemer, anti-sociale karakterforstyrrelser, borderline karakterforstryrrelser og skizofreni, der har de største risici for at kunne få et stofmisbrug. Især hvis de ikke er velbehandlet for deres psykiske besvær.

Man bør altid udspørge patienten om et evt. forbrug/misbrug af stoffer. Man kan tilbyde at tage en urinscreening for stoffer, hvis det er relevant. Der findes spørgeteknikker med skemascreeninger så som: CAGE og MAST. Er der rod i familielivet, arbejdet eller lignende bør man være ekstra opmærksomme på et evt. stofproblem.

Først skal man forstå, at det er udsigtsløs at prøve at finde ud af, om den psykiske sygdom kom først, eller stofmisbruget kom først. Man skal tackle den aktuelle situation, og først over tid begynde at spekulere over, hvad der måske kom først. For mange patienter går rundt som kastebolde i systemet, fordi man fremhæver den psykiske sygdom eller stofmisbruget og siger: det er ikke vores bord. Problemet med MICA og CD er kommet for at blive, og man skal simpelthen glemme i første omgang, hvad der kom først og bare behandle. WhatYou See is What You Treat (WYSWYT) princippet er det rigtige.

• Dual Diagnosis of Major Mental Illness and Substance Abuse, vol.2.: Canadian Mental Health Association.
• British Journal og Psychiatry, vol 171:4-5. Dual Disorders: Essentials for assessment and treatment
• The Journal of Addiction and Mental Health, vol.1.(1), 1998: 13-16.

Vejledning om
kontakt til en misbrugende ven, kollega eller pårørende.

Det er absolut svært at nærme sig en kontakt til en ven, pårørende eller kollega, når det drejer sig om misbrug. Der er tabuer, misforståelser og berøringsusikkerhed om, hvad man skal sige, og hvilken holdning man skal have. En del mennesker vil have en fordømmende holdning til misbrug, men det er ikke lige det en misbruger har brug for, fordi han/hun ved, at det er "forkert" at misbruge - og nogle vil mene, at på trods af 15 øl dagligt eller 5 Ketogan tabletter dagligt, så er det ikke et misbrug, fordi der er en forklaring på tingene.

I det følgende vil jeg forsøge at forklare nogle måder, man kan håndtere problemet.

Lad os først begynde med et barn/teenager, der ikke misbruger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at holdninger til misbrug må kræve en lang tids modning i barnet/teenageren, før de accepterer holdninger. Man kan ikke have en vattet holdning den ene dag og så kort tid efter være fordømmende og udskældende omkring misbrug. Barnet/teenageren vil opfatte én som utroværdig.

Kontakt til barnet/ teenageren

1. Vær absolut klar i dine meninger, at du ikke ønsker dit barn skal have en ukritisk indstilling til alkohol, tobaksrygning og stoffer (inkl. hash). Man skal ikke overdrive ens meninger og nærmest skælde ud. Det er den langsomme seje påvirkning, der virker. Lade stå til giver en forkert opfattelse, at det nok i visse situationer er iorden at misbruge/bruge stoffer (inkl. hash).
2. Vær en god lytter. Stil spørgsmål og vær beredt at svare på spørgsmål. Vær ikke fordømmende, når du hører noget dit barn har hørt eller oplevet. En god lytter giver tryghed for at kunne åbne sig.
3. Vær ærlig. Hvis der er noget du ikke ved, så tilbyd at finde ud af det og komme med svaret senere. Har du selv taget stoffer, så vær ærlig, men også fortælle at du ikke har i sinde nogen sinde at gøre det igen, hvis det er rigtigt.
4. Brug en TV-udsendelse, radioprgram eller artikel til at diskutere misbrugsproblemer: social deroute, fattigdom, ingen uddannelse, elendig livskvalitet. Brug aldrig den løftede finger, fordi det lukker for kommunikationen.
5. Kom ikke med stærke reaktioner på, hvad dit barn fortæller. Brug det tværtimod i en lyttende og fortællende måde til at åbne dit barns sind for, at det er farligt for helbredet og ens sociale liv at begynde på stoffer.
6. Vær en god rollemodel for dit barn. Barnet skal ikke have indtrykket, at du fortæller én ting, men bliver fuld og dum når chancen byder sig ved familiesammenkomster. Det forpligter at være rollemodel.
Positive tilkendegivelser og ros virker langt bedre end skældud. Adfærd der er styrkende for ens selvværd, bør altid roses. Vis du er glad og omsorgsfuld for dit barn, og derfor ønsker barnets bedste. Kun negative tilkendegivelser vil over tid få dit barn til at vende sig væk og lytte mere til andre. Et barn der har godt selvværd vil ofte ikke søge "selvværdet" i alkohol og stoffer.
7. Det mest effektive styringsmodel væk fra stofferne er ikke politiet, fængslet, politikere eller venner - det er dig som rollefigur. Men rollen kommer kun efter længere tids forløb.
8. Straf virker ikke, hvorfor overtrædelser af familieregler bør betyde: snak, snak og snak - om problemet. Vær klar overfor barnet, at man ikke accepterer overtrædelser, og at det medfører alvorlige indskrænkninger omkring familiens psykiske velfærd: uærlighed, dårlig stemning, mindre tillid m.m.
9. Snak med andre forældre om emnet: misbrug og stoffer. Får barnet til at føle, at det er uacceptabelt, uanset hvor man henvender sig. Fortæl barnet, at det er i orden at forlade et selskab, hvis der tilbydes stoffer inkl. hash. Vær parat til at snakke om problemet, så barnet føler, at det får støtte og ikke skældud.
10. Kammerater og venner betyder meget for barnet, hvorfor man bør hellere bruge kræfter på, at barnet får nye venner (f.eks. skifte sportsklub, klasse, eller skole) end at sige til barnet, at det er nogle dårlige kammerater og forbyde barnet samvær med kammeraterne. Det vil nok ikke hjælpe i de fleste tilfælde med forbud.
11. Vent ikke med at reagere for længe på et stofmistankeproblem. Tiden arbejder imod én. Reagere hurtigt - men også varsomt. Vejen til succes er snak, snak og snak, foruden at lytte.

Kontakt til en pårørende/ kollega

1. Vær opmærksom, hvis du har en mistanke:
        A: sløser med tiden og har mange undskyldninger
        B: er meget træt (bruger downers) eller meget højt gearet (bruger uppers).
        C: har dårlig økonomi, altid brug for penge eller mangler penge hele tiden.
        D: skiftende humør. Ofte fra den ene yderlighed til den anden.
        E: ofte syg med forklaringer af alle slags.
2. Tag en snak, rolig og lyttende. Vær ikke fordømmende.
3. Giv et tilbud om hjælp, hvor man finder en fornuftig løsning sammen med en professionel.
4. Vær åben og skab tillid ved at have forstående holdninger, men ikke acceptere undskyldninger og bortforklaringer.
5. Vær forstående, at der kan være "tilbagefald", men at de må efterhånden ophøre og en længerevarende løsning skal etableres.
6. Der må skabes en social løsning på de ofte meget ødelagte bånd en misbruger har fået med tiden.
7. Giv din støtte til, at der kan indhentes et afgiftnings tilbud (straks), når motivationen er der.

Hvad er "downers": Det er alkohol, sovemidler, morfinpræparater (Ketogan, Morfin, Kodein), hash, inhalanter. Det vil sige stoffer der skaber sløvhed.

Hvad er "uppers": Det er amfetamin, Ecstasy, kokain, efedrin, koffein, anabolske steroider, poppers. Det vil sige stoffer der skaber opstemthed, modvirker træthed, "speeder".

Skrevet af: Klavs Nicholson, psykiater. (email: kn@addikta.net )
Copyright © 2001.

For at kunne vurdere om en person har indtaget et misbrugsstof, kan man bl.a. bruge måling af stoffets nedbrydningsstoffer i urinen. Disse nedbrydningsstoffer er ikke 100% specifik for ét bestemt stof, og derfor kan der opstå, hvad man kalder krydsreaktioner. Dvs at man er positiv for et stof, men kan være positiv for et andet stof der ligner misbrugsstoffet (MS) i dets nedbrydning.

Amfetamin:                    2 dage

Kokain:                           2-4 døgn

Ethanol (alkohol):         2-14 timer

Methadon:                      3 dage, måske 4-5 dage hvis det er store mængder (>120 ml/dag)

Opiater, heroin:             2 dage