I begyndelsen af 1960´erne kom benzoerne (benzodiazepiner) til Danmark og den mest udbredte var Valium. Udtrykket benzo(er) er et slangudtryk af det kemiske fællesbetegnelse, der hedder: benzodiazepiner. Senere fik vi en dansk udgave som blev kaldt Stesolid, hvoraf slangudtrykket Stesoer er kommet. I dag har vi ca. 30 forskellige typer benzoer på markedet og alle er receptbelagte. Deres funktion er at berolige, dæmpe angst og nogle typer gives til søvnbesvær. Problemet med benzoerne er, at de alle er vanedannende, hvoraf enkelte er særlige slemme: Flunitrazepam og Temazepam.

Før benzoerne havde vi kun barbiturater til beroligelse og ved søvnbesvær, men barbituraterne havde alle svære bivirkninger med sløvhed, tankeforstyrrelser og udtalt muskelsvækkelse. I dag er barbituraterne afregistrerede i Danmark pga deres bivirkinger. Hertil var barbituraterne ofte giftige i større doser, og der var mange selvmord med barbiturater. Det er betydeligt sværere at tage en overdosis med benzoer.

I dag er mange mennesker glade for benzoer, men alt for mange er desværre blevet svært afhængige af dem. Desuden giver benzoer svære og langvarige abstinenser ved ophør. På visse punkter ligner benzoer alkohol, idet de begge påvirker neurotransmitterstoffet GABA og de kan også delvis "erstatte" hinanden. Folk på antabus kan få eufori og beroligelse med benzoer, fordi antabus ikke påvirker benzoer, og man kan afgifte en alkoholiker med benzodiazepiner over 4-5 dage. Derimod er det meget sværere at afgifte en benzodiazepinafhængig. Det kan tage fra flere uger til flere måneder, selvom der er ved at komme nye afgiftningsterapier for benzoer i disse år (med antiepilepsi-medicin) som gør det hurtigere og lettere.

De mennesker der ofte misbruger benzoer er alkoholikere og stofmisbrugere - især dem på heroin eller metadon. Årsagerne er forskellige, men oftest er det, at de fleste har en skjult angst ved deres misbrug (social angst eller rastløshed der giver utryghed), og det hjælper benzoer på.

En anden gruppe misbrugere af benzoer er angst-patienter. Det kan være social angst eller panikangst. Benzoer hjælper på disse tilstande for en kortere periode, hvorefter angsten vender tilbage og udtrykker sig på en anden måde, nemlig ved at man får angst, når man ikke får sin tablet benzo. Forventnings-abstinens kalder man det. Får man ikke sin medicin udbryder der en form for angst og panik, som så forsvinder, så snart man får sin tablet.

* Efter en periode forsvinder deres positive effekt. En dosisøgning er ofte følgen. Jo mere man får jo større bliver følgerne og abstinenserne.

* Bivirkning som sløvhed, glemsomhed, konfusion, depression og muskeluro er ofte forekommende.

* Visse brugere af benzoer kan få paradoxeffekt (modsat effekt) og blive voldelige og eksalterede. Enkelte kan få black outs (huller i hukommelsen om hvad de lavede) og kramper, selvom de er på benzoer. Ellers kan disse ting forekomme ved abstinenser.

* Afvænning kan være langvarige og besværlige og trække ud til mange måneder med risiko for, at man opgiver.

* Overdosis sker sjældent med benzoer, men kan forekomme sammen med alkohol og heroin (opiater).

Hvornår er man afhængig ?

Det er meget individuelt, men en generel regel er, at man er fysisk afhængig efter ca. 4 måneders dagligt forbrug på doser der ligger på almindelig niveau (1-3 tabletter dagligt). Afhængigheden er i så fald oftest mild. Dette kan ændre sig, hvis man tager større doser eller visse typer benzoer (Flunitrazepam, Temazepam, Diazepam).

 

Hvad sker der, hvis jeg pludselig stopper med at tage benzoer ?

Det tager ca. 4-14 dage for, at en benzo helt forlader kroppen og derved giver abstinenser. Der kommer uro, rastløshed, humørproblemer, søvnløshed og ikke sjældent kramper. Abstinenserne er ikke rare og er ofte årsagen til, at man fylder sig med benzoer igen. Drikker man alkohol samtidigt kan problemerne blive betydeligt forværret, idet man får to faser på abstinenserne, først efter 1-2 dage og dernæst efter en uge - atter en abstinensfase.

Hvilke faresignaler er der, når man tager benzoer ?

1. Humørsvingninger mens man tager benzoer: irritation, kort lunte, raseri, udtalt rastløshed.

2. Man bliver "speeded" af benzo. Man føler, at man nærmest tager næring af at tage benzo.

3. Man er nødt til at tage en benzo for at kunne klare et problem, efter et skænderi, for at falde til ro, for at kunne slappe af.

4. Bliver du bange/bekymret hvis du mangler dine benzoer ?

5. Dine problemer løses bedst, når du har taget en benzo ?

           Skulle du opleve nogen af disse ting, bør du søge hjælp til en afvænning af benzoer.

At være afhængig af benzoer er en kompliceret sag. Det er ikke som at sige, at man afgifter ligesom ved alkohol eller morfin. Benzo-afhængighed er relateret til, hvor længe man har taget stoffet, hvilket stof man har taget og i hvilken mængde man har tage stoffet. Derudover er ens psykiske status også en afgørende faktor for, hvordan det vil gå.

Hvilken årsag havde man til at bruge benzoer ?

Det er mange ting at tage hensyn til. Hertil er der tre faser i en benzo-afgiftning som kan ses i denne vejledning.

Derfor vil det virke lidt uoverskueligt hvordan en benzo-afgiftning bliver udført. Men hold tungen i munden og tænk lidt over tingene.

Først, hvad var årsagen til at man fik benzoer ? Problemet vil genopstå når man afgifter for benzoer. Så havde man angst som årsag til at begynde at tage benzoer, så vil angsten komme igen ved afgiftningen. Havde man depressioner, da man startede med benzoer, så vil man atter få depressioner ved ophør med benzoer. Det må man være forberedt på, og det betyder noget, hvilken medicin der skal bruges til at dæmpe abstinenserne ved afgiftningen.

Dernæst er det vigtigt i hvor mange måneder eller år man har taget benzoer. Da man startede med benzoer, da lagde man låg på ens følelser, tanker, hukommelse og reaktionsmønstre. Ved afgiftningen vil man vende tilbage til de gamle mønstre igen på godt og ondt. I de fleste tilfælde på ondt, fordi man er ligesom delt i to personligheder.

Hvilke benzoediazepin har man taget ? Det betyder noget om det er en benzo med én eller flere metabolitter (omsætningsstoffer). Disse metabolitter har hver deres måde at reagere på inde i hjernen, så man kan risikere en type afgiftning med flere variabler og dermed flere ukendte reaktionsmønstre. Dernæst ændrer visse benzoer på kemien og nervereaktionerne i hjernen, og det kan give flere forskellige former for somatiske gener: uro i musklerne, hjerteuro, smerteoplevelser, øresusen, synsforstyrrelser, ændret smagsoplevelser, søvnproblemer. Hertil forskellige psykiske ubehag som: hurtige stemningsskift, depression, lav frustrationstærskel, irritabilitet, paranoia, hukommelsesproblemer.

Derfor er behandlingsprincippet at skifte fra en flermetabolit benzo til en enmetabolit benzo som f.eks. Oxazepam eller Nitrazepam. Disse to benzoer har ligeledes lille GABA-affinitet (klæbeevne) til benzo-receptorerne. Det vil sige, at de ikke giver sekundære reaktioner ved forsinkede feedback-systemer. De er med andre ord velegnede til nedtrapninger.

De 3 faser en afgiftning gennemgår er:

FASE 1: Opmærksomhed på de relative abstinenser

FASE 2: De første ubehag kommer

FASE 3: De reelle abstinenssymptomer indtræder - efterhånden kraftigere

Svede / kulde

Rysteture / håndrysten

Træthed

Hovedpine / muskelondt / smerter

Kvalme / spiseforstyrrelser

Søvnproblemer / søvnløshed

Ændret sanseindtryk

Influenzalignende symptomer

PSYKISKE:

Rastløshed / uro

Stemningslabil

Depersonalisering

Angst / utryghed

Depression

Grådlabil

Kramper / epilepsi

Psykose

Vrangforestillinger

Hallucinationer

Ved nedtrapninger kommer disse afgiftningssymptomer ofte 1-2 uger efter nedtrapningen er begyndt. De kommer ofte i 2 faser: en initialfase der kommer efter 4-8 dage og en sekundær fase på 2-3 uger.

Nedtrapningsperioden er ofte individuel, men det bedst at holde sig til en skriftlig nedtrapningsmodel, således at man hele tiden kan følge med i, hvad der sker. Den model som de fleste kan følge, er en model som følgende:
Udgangsmængden er måske 4 tabletter dagligt af X-stof

Nedtrap med en ½ tablet per uge i dagsdosis, som f.eks. 3½ tablet daglig i en uge, 3 tablet daglig i en uge 2½ tablet daglig i en uge og så videre mod nul.

Nogle vil sige det er for barsk, men det er det ikke, hvis man får hjælp både psykisk som ved hjælp af støttende medicin under nedtrapningen. Det bedste stof som supplement til nedtrapningen er Valproat, som ligner benzoer men er et anti-epilepsipræparat uden afhængighedsskabende mulighed. Valproat i doser på 900-1200 mg dagligt giver ro og mindre ubehag under nedtrapningen. De sidste meldinger går på, også at kunne bruge et andet anti-epilepsipræparat som hedder Gaba-pentin i doser på 300-600 mg dagligt.

Har man megen hjerteuro og rysteture kan hjertemedicinen Atenolol i doser på 25-50 mg dagligt hjælpe.

Imod søvnbesvær kan gives antihistaminen Diphenhydramin i doser på 50-200 mg til natten.

Ved tankemylder og svære psykiske besvær med tvangstanker og svær angst kan gives Zyprexa (Olanzapin) i doser på 5mg til 15 mg, men kun efter rådgivning af en psykiater. Zyprexa er et antipsykotisk lægemiddel.

Hertil er der nogen der udvikler betydelige depressive besvær med selvmordstanker, modløshed m.m., og her kan det antidepressive middel (som ikke er en SSRI) Remeron 30 mg til natten hjælpe.

Hvilke doser Oxazepam eller Nitrazepam skal man bruge, hvis man bruger et andet benzodiazepin ?

Diazepam (Stesolid) = 5 mg

Alprazolam = 0,5 mg

Bromazepam = 3 mg

Flunitrazepam = 0,5 mg

Lorazepam = 1 mg

Temazepam = 10 mg

Det skal forstås på følgende måde: Tager man Diazepam 30 mg dagligt, vil det svare til Oxazepam 90 mg dagligt eller Nitrazepam 30 mg dagligt.

Ved lavdosis men langvarig brug af benzoer findes der også en model som følgende:

Nedtrap med ½ tablet i dosis hver måned. Det vil sige, at man tager f.eks. Stesolid 10 mg dagligt ( 2 tbl dagligt). Næste måned tager man 1½ tablet dagligt, næste måned tager man 1 tablet dagligt og så ½ tablet dagligt i en måned. Dette er gældende for personer, der har taget lavdosis benzoer i mindst 2 år.

Akupunktur der hjælper på uroen og visse abstinensbesvær

Hypnose der hjælper på søvnbesvær, og de psykiske besvær

Kraniosakral terapi der hjælper på visse somatiske besvær

Kognitiv adfærdsterapi der hjælper på angst, uro, rastløshed

Mineralterapi med Aminokeleret Magnesium imod muskeluro og smerter

Q-10 på trætheden

Maca imod sexproblemer og på grund af nedsat energi.

Er du interesseret i en reguleret benzo-nedtrapning, som er knyttet til gruppeterapi og evt. tilbud med øreakupunktur og hypnose ? Så er DUNE noget for dig ! DUNE = Detoxification Under Neurolastisk Evocation.

RING til  tlf: 2679 3770   eller på email: info@addikta.net

Flere informationer på website:  www.benzoinfo.dk

Skrevet af psykiater Klavs Nicholson, email: info@addikta.net

copyrightã 2002

Til TOP