|
|
|
|
Download denne bog gratis Respektere min copyright Brug gerne bogen til undervisning Hvis du ønsker at få bogen som en PDF fil, så skriv til mig og få den tilsendt med email. Skriv til info@addikta.net
Misbrug af stoffer - stofafhængighed
Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne
publikation må reproduceres, opbevares på diskette eller transmitteres på
nogen måde, hverken elektronisk, mekanisk, fotokopiering, optagelse eller anden
måde uden forudgående skriftlig tilladelse af udgiveren som er Klavs Nicholson.
MISBRUG
- STOFAFHÆNGIGHED Man kan udtrykke et
stofs afhængighedsskabende effekter på mange måder. Ordet misbrug (forkert
eller overdreven brug af et stof) har en klang af moralsk indstilling, og hvor
langt skal man gå, før man kan tale om et misbrug? Har man abstinenser
(symptomubehag ved stofmangel) af et stof, er der generel enighed om, at der
foreligger et misbrug. Men op til, at abstinenserne forekommer er der uenighed.
Alle stoffer der misbruges har een eller anden form for afhængighedsskabende
effekt. Vi inddeler stofferne i psykisk afhængighedsskabende og fysisk afhængighedsskabende.
Disse kan forekomme hver for sig eller samtidigt. En anden inddeling er at se på det
rent socialt. Når man har et socialt
liv, der er ødelagt med hensyn til uddannelse, job eller familie kan man sige,
at der foreligger et misbrug eller afhængighed. Stoffet er dermed blevet
vigtigere end det sociale liv. Der er legale og
illegale stoffer tilgængeligt. De legale stoffer er tobak og alkohol, med de få
restriktioner, der er på dem (alder og salgssted). De illegale stoffer fås i
bestemte bykvarterer og hos bestemte samfundsgrupper eller
på bestemte sociale samlingssteder. De illegale stoffer drejer sig for
det meste om hash, kokain, amfetamin, ecstasy og heroin foruden designer drugs. Blandt
de stoffer, der er tilgængelige, er der gadedroger, der frit kan købes på
gaderne i afgrænsede kvarterer, og der er klubdroger, der købes på "indesteder"
så som diskoteker, klubber, fester og danserestauranter. Klubdroger tenderer
til at være designer drugs eller nye hidtil almen ukendte stoffer eller
formuleringer (f.eks. i cigaretter eller i drinks). Blandt
gadedroger finder man: enkelte designer drugs, heroin, hash, kokain, crack,
amfetamin med flere. Hertil skal vi også vide, at
receptpligtig medicin også sælges på gaderne. Det
er oftest benzodiazepiner, ketogan, morfin, metadon og kodein. Det er således
lidt af en broget masse, når man taler om misbrugsstoffernes tilgængelighed sådan
set udefra. Men for misbrugeren er det knap så uoverskueligt, fordi de hurtigt
kender salgsvejene, pusherne og indestederne, hvor stofferne sælges. Definition
på stofafhængighed (biologisk set): Man er stofafhængig,
når man har en vanemæssig indtagelse af et psykoaktivt stof, der medfører
biokemiske og fysiske ændringer i hjernen, der resulterer i en forstyrrelse af
hjernen og det autonome nervesystem. Dette medfører et klinisk symptombilled
for stofafhængighed: 1: Kompulsiv opførsel
(tvangsmæssig). Krav til stoffets
tilgængelighed idet man søger stædigt efter stoffet. Man kører gerne 50 km
om aftenen for at få fat i stoffet. 2: Stereotyp opførsel
(gentagende vanemæssig opførsel). Søger indtagelse af stoffet fremfor andre
hverdagspligter eller sysler. Man kræver stoffet, ellers indgiver det angst og
rastløshed. Når man har fået fat i stoffet, så er der vanemæssige
handlinger og trang omkring indtagelse af stoffet. 3: Regelmæssig stærkt
ønske om indtagelse af det afhængighedskabende stof
uanset risiko for sundhed og manglende social tilpasning. Man tilsidesætter
rationel livsførelse for at kunne tilvejebringe stoffet til indtagelse. Definition på misbrug (der er mange): Et
overdrevet forbrug af et stof, der medfører svigt af een eller flere betydende
dagligdagsfunktioner (defineret af Royal College of Physicians, London). Egenskaber
der er fælles for afhængighedsskabende stoffer: 1. Dosis/effekt forhold.
Større doser = stærkere effekt. Op til en grænse kan man hele tiden opnå euforiserende, behagelig
oplevelse ved at øge dosis. Dette forhold forsvinder med tiden, fordi kroppen vænner
sig til stoffet. Ved tilvænning forsvinder denne effekt delvis. 2. Biologisk variation og
selektivitet. Effekten kan være forskellig fra
person til person. En vis
gennemsnitsdosis er gældende for et normalt forbrug, men ved misbrug kan dosis
variere meget afhængig af, hvordan man har tilvænnet kroppen til
misbrugsstoffet og hvordan ens krop kan tåle misbrugsstoffet. 3. Tolerance.
Med tid og dosis er der stor risiko for tolerance (tåler stigende doser af
stoffet uden at blive særlig påvirket). For at få samme ”effekt” må
dosis øges. Faktorer der kan ændre stoffets effekt 1.
Stoffets renhed. Jo renere et stof er
uden tilsætningsstoffer jo mindre skal der til for at give en ønsket effekt.
Skift i stoffers renhed kan medføre overdoseringer. 2. Placebo effekten
(snydeeffekten) kan spille ind ved forventning. Hvis brugeren tror han/hun har fået “stoffet” kan glæden og
forventningen give næsten en effekt i sig selv. 3.
Indtagelsesruten: i en vene, via munden eller via slimhinden i endetarmen. Ved at sprøjte et
stof i venen opnås “fuld knald” effekt, idet intet går til spilde som det
gør i tarmen, hvis det tages via munden. Ved at indtage ved endetarmen, sniffe
eller ryge det opnås også, at meget lidt går til spilde og en hurtigere
effekt kan opnås. Ved at indtage via venen forbigår man kroppens filter for
bakterier og forureninger hvorfor giftigheden stiger voldsomt hvis det indtages
via venen. 4. Lever og nyrefunktionen kan påvirke
dosisstørrelsen og effektvarigheden. Er leveren eller
nyrerne dårligt fungerende kan man risikere en ophobning af stoffer i kroppen,
fordi lever og nyrer renser kroppen for stoffer og affaldsstoffer. Med
misbrugsstoffer kan en forgiftning ske (inkl. overdosis), hvis man har en dårlig
lever -eller nyrefunktion fordi der ikke udskilles de normale mængder
affaldsstoffer. Dårlig leverfunktion kan komme af en leverbetændelse og dårlig
nyrefunktion kan komme af, at man indsprøjter stofferne for meget. 5. Kropsvægt, fedtvolumen og
kropsfladen. Er man en lille person på 1,50 meter
og tynd, skal der ikke så meget til at mætte kroppen med stoffer. Modsat
personen der er 1,90 og vejer 120 kg, der tåler betydeligt mere. Meget fedt på
kroppen betyder en del for den der indtager fedtopløselige stoffer som f.eks.
hash, der så ophobes mere end normalt i fedtvævet. 6. Køn, alder og sygdom ændrer
ofte på stoffets effekt. Jo yngre man er og uden sygdomme, jo
mere kan man tåle efter en indkøringsperiode. Med alderen tåles der mindre (på grund af slidet på organerne), og endnu
mindre hvis man har et dårligt kredsløb, dårligt hjerte, dårlig lever med
mere. Over 35 års alderen går det hurtig ned ad bakke for mange misbrugere,
hvis de har misbrugt stoffer i 15-20 år. 7. Genetiske (arvelige) faktorer. I visse familier er der disposition for, at man tåler mere af et stof end andre. Nogle er stærke som elefanter mens andre familier tåler kun lidt, og sygdomme indtræder efter f.eks. 10 års misbrug. I visse familier er der en overrepræsentation af misbrug, som selvfølgelig er et samspil mellem arvelige og sociale forhold. 8.
Fysiologiske faktorer (kroppens samspil). Har man
stofskiftesygdomme eller sukkersyge, så er grænsen tæt på til alvorlige
komplikationer ved misbrug. Koma (bevidstløshed), hjertestop og kramper er
almindeligt forekommende hos denne gruppe personer der misbruger. 9. Tolerancen
(kroppens følsomhed). Nogle personer kan
oparbejde en ualmindelig stor tolerance for misbrug (nedsat følsomhed). De
kan tåle ufattelig store doser, som normalt set ville kunne dræbe 2-3 normale
personer, men de fungerer alligevel, men ikke specielt godt. Dette
fordi personer der opnår denne sjældne tolerance har en tendens til at blive
”hjerneforgiftet” af alt det de kan tåle, med sindssyge som mulig
samspillende sygdom. De bliver psykotiske og har humørsvingninger
af ubehagelig karakter. Nogle opnår at blive kronisk syge af deres forbrug ved
ikke at kunne tåle at gå ned i dosis og ikke kunne tåle at gå op i dosis. De
bliver fanget i et stofforbrugsvindue, der gør dem konstant utilpas næsten
ligemeget hvad man gør. Misbrugsstoffernes
renhed Mange misbrugsstoffer og især heroin, hash, kokain og amfetamin har meget varierende renhed fra gang til gang man får tilbudt stoffet. For at tjene ekstra penge sælges ofte disse psykoaktive stoffer mere eller mindre optyndet med andre stoffer (fyldstoffer). Disse fyldstoffer kan ofte være skadelige for kroppen. Der er set nyre- og leverskader efter indtagelse af psykoaktive stoffer, hvor det er fyldstofferne, der er den væsentlige årsag til organskaderne. Man køber vitterlig "katten i sækken" hver gang man køber gadedroger. Det er derfor dødsfald sker med mellemrum. Det skyldes, at nye stofsælgere sælger deres vare mere rent end stofmisbrugerne er vant til. Derved får de måske tilbudt et psykoaktivt stof med en effekt, der er 2-5 gange stærkere end det de er vant til. Indtages stoffet tilligemed via venen bliver risikoen endnu større. Stoffernes indtagelse og effekt Der er mange faktorer,
der betyder noget for stoffernes tilgængelighed inde i kroppen. F.eks. en fyldt
mave efter et måltid. Det hæmmer og forsinker optagelsen i tarmen. Derimod vil
en tom mave give hurtig optagelse og meget mere tilgængeligt stof til at blive
optaget nede i tarmen. Rygning via pibe eller
hjemmerullede cigaretter giver en hurtig virkning over lungerne, fordi kontakten
mellem stoffet og blodet er stor nede i lungerne. Det skyldes, at vejen fra stof
til blod er næsten direkte. Denne indtagelsesform er ved at få stor
popularitet i disse år. Man ryger gerne heroin, hash, kokain, Rohypnol med
flere stoffer. Stofferne der indtages
bliver altid omdannet i leveren og nyrerne. Er der en
dårlig funktion i disse organer, vil det påvirke udskillelsen af de omdannede
stoffer. Det kan i realiteten give ophobning af omdannelseseprodukterne, hvoraf
flere kan være aktive stoffer med uønskede bivirkninger. Et
langvarigt misbrug kan derfor give både lever og nyreskader, og derved bliver
man lettere offer for forgiftninger og bivirkninger. Leverbetændelse og
nyreskader vil kunne være årsagen til flere problemer, når misbrugsstoffer
indtages. Riskoen for forgiftninger er derved blevet meget større. Mange af de stoffer
der indtages binder sig til fedtvæv, og med en stor fedtvolumen kan man derved
"holde" på stoffet længere. Man får ingen rus ud af det men flere
bivirkninger efter et stykke tid. Dette er typisk for hash. Sygdom, arvelige
faktorer og individuel stofomdannelse kan påvirke et stofs udskillelsesproces.
Derfor virker de psykoaktive stoffer ofte forskellig på person til person og
fra gang til gang. Man kan ikke sige, fordi Ole tåler det, så kan jeg også tåle
det. Derfor kan man pludselig opleve ”dårlige trips” eller blive syg af et
stof, selvom man ikke har været syg af det tidligere. Ole blev ikke syg af
stoffet, men jeg blev syg. Samspil mellem to
stoffer der indtages kan give helt
uforudsigelige reaktioner og er derfor særdeles farlige at eksperimentere med.
Visse stoffer forstærker andre stoffers virkning og andre stoffer kan forværre
nogle milde bivirkninger til at give stærke bivirkninger. Eksempler på dette når
alkohol blandes sammen med sovemidler som Rohypnol, Nitrazepam med flere. Hash
og LSD er også en farlig cocktail at indtage. Kroppen har en generel tilvænning til de stoffer vi indtager, uanset om det er medicin eller psykoaktive stoffer. Med tiden og antallet af indtagelser vil vores krop have vænnet sig til et stofs virkningsmåde. Dette er i de fleste tilfælde positivt, hvis det drejer sig om lægeordineret medicin. Men med psykoaktive stoffer vil det betyde, at misbrugeren er nødt til at stige i dosis for at få den samme "sus" ud af stoffet. Det er både dyrt og farligt, fordi man hele tiden også kæmper med stigende bivirkninger og nærmer sig en giftig grænse for stoffet. Det er her misbrugerne kan risikere at få vævsskader med de stigende doser. Placeboeffekten
(snydeeffekten) er hos nogle
stofmisbrugere ganske stor. Deres forventning til at få stoffet kan blive så
stor, at blot synet og indtagelsen af ”stoffet” giver dem velvære. Nogle
gange tror en person, at de er skæve, selvom de kun har fået en tablet, der
ikke giver eufori som f.eks. naturmedicin eller en hovedpinetablet. Indtagelsesruten er
temmelig afgørende for hvor stærkt
et stof virker, både med hensyn til hastighed til stoffet virker og den
maximale virkning man får af et stof. Den hurtigste og stærkeste effekt af et
stof sker via venen (indsprøjtes). I det følgende gennemgås den måde et
hvilket som helst stof gennemgår for at blive optaget og omdannet i kroppen.
Dette gælder såvel gulerødder, bøffer eller Ecstasy. Copyright
Klavs Nicholson
FARMAKOKINETIK
(et stofs optagelse/nedbrydning
i kroppen og stoffets udskillelse): Ethvert stof vi
indtager har en ensartet måde at blive håndteret på i vores krop. Vi
skal betragte kroppen som en kemisk fabrik. Vi har brug for stoffer og vi har
brug for at blive af med affaldsstoffer. Farmakokinetik er læren om et stofs
vej igennem vores krop. Stoffet optages, transporteres rundt i kroppen, omdannes
til de kemiske stoffer kroppen kan bruge, og derefter nedbrydes stoffet og
fjernes via urinen, sveden og afføringen. Hvert enkelt stof har sin særlige
kemiske rute og måde at blive omdannet på. Dette
er også gældende for misbrugsstoffer. Der er mange tekniske udtryk for,
hvordan kroppen håndterer stoffer vi indtager alt fra gulerødder til heroin. Vi benytter os af udtryk som CLEARANCE (rense),
som betyder: kroppens evne til at fjerne stoffet fra kroppen (via leveren eller
nyrerne) eller rense kroppen for et stof. DISTRIBUTIONSVOLUMEN
(fordeling): Udtrykker hvor meget
stofvolumen, der er optaget i relation til stoffets koncentration i blodet.
Blodets proteiner vil binde en del af stoffet. Fedt i kroppen vil også kunne
binde et stof (fedtopløseligt = hash). Derudover er der andre væv, der kan
optage og binde stoffer. Det kan sammenlignes med hvor meget post der fordeles
til forskellige posthuse efter behov og tilgang til stoffet. Reklamer kommer til
alle posthuse, mens visse fagblade kun kommer til enkelte posthuse. Bindingen
kan sammenlignes med abonnenter af et blad. COMPARTMENT (stofrum):
Kroppen har flere rum hvor stoffer kan opbevares i. Hvor der er væskerum, taler
vi om: Intracellulærrum
(rummet inde i cellerne) Extracellulærrum
(rummet udenfor cellerne) Blodet Total kropsrum De psykoaktive stoffer
fordeles meget forskelligt i vores krop. Som eksempel
er kokain i en 70 kgs mand fordelt på ca.140 liter rum mens morfin er fordelt på
ca. 230 liter rum. Til sammenligning
er alkohol fordelt på ca. 38 liter. Jo mere rum et stof fordeles på, jo længere
tid tager det ofte for stoffet at komme ud af kroppen. FARMAKODYNAMIK
(et stofs virkning på kroppen): Selve et stofs virkemåde
i vores krop kalder vi farmakodynamik. Det indebærer
hvordan stoffet virker rent oplevelsesmæssigt, rent fysiologisk og hvorledes
stoffet påvirker andre stoffer i vores organisme. Når vi taler om psykoaktive
stoffer fokuserer vi på, hvorledes stoffet påvirker vores hjerne. Disse
stoffer påvirker neurotransmittorer eller kemiske meldestoffer, der ændrer på
hjernens nervesystem og cellefunktioner. I hjernen
spredt ud over de mange hjerneområder har vi placeret kemiske receptorer (en
slags kemiske antenner), der er meget præcise i deres funktioner. Hver
enkel receptor kan tændes og slukkes eller fungere som en delvis tænde/slukke
mekanisme for særlige kemiske reaktioner. Vi kalder disse enten agonister (dem
der tænder) og antagonister (dem der slukker). Men
det at slukke for en kemisk reaktion kan godt være noget meget positivt. De
fleste misbrugsstoffer er agonister (de tænder). De tænder
ofte for en hel række kemiske reaktioner som kan løbe løbsk, hvis der
indtages for meget af stoffet eller for længe. Vi
kan sammenligne det med TV-paraboler, hvor receptorerne er selve parbolen og
dens virkning er billedet på fjernssynsskærmen, som kun kan komme, hvis der er
en sattelitmodtager. Går der noget i stykker i sattelitmodtageren, så vil
billedet på TV´en blive forvrænget eller forsvinde. Et misbrugsstof vil med
tiden ødelægge sattelitmodtageren og derved får man ikke længere glæde af
et billede, men kun bivirkningerne (forvrænget billede). Men slukker man for
sattelitmodtageren, vil man sidde tilbage og savne film, nyheder med mere.
Billedligt er dette som sker i vores hjerne ved stofmisbrug. Med tiden har man
ingen glæde af stoffet og får flere og flere bivirkninger med stigende
frustration. NUTIDENS PSYKOAKTIVE STOFFER: De første misbrugsstoffer fik vi fra planterne i naturen. Det var opium, kokain, cannabis, efedrin m.fl. Idag har vi på grund af den kemiske industri og vores udbredte kendskab til fremstilling af kemiske substanser fået flere nye stofområder, som bl.a. hedder: designer drugs. Det er stoffer, der overvejende har hallucinogene egenskaber (giver stærke sanseindtryk, ofte fra synet) fremstillet på simpel vis af ulovlige kemiske laboratorier. De kemiske bestandsdele er rimelig få og ikke umulige at få fat i. Derefter er fremstillingsproceduren rimelig enkel og tilgængelig for dem, der har en almindelig uddannelse i kemi. Fremstillingen af designer drugs er ganske udbredt og svær at stoppe. Vi vil i de nærmeste år opleve mange designer drugs på gaderne og deres popularitet kan svinge med moden og oplysningskampagnerne. Idag er der mange
misbrugsstoffer der fremstilles syntetisk. Det er f.eks. LSD, amfetamin,
morfinstoffer og designerstoffer (Ecstasy med flere). Dette billiggører
stofferne og det er lettere at få dem transporteret udenom politiet. Men med at
de laves på uhumske hemmelige laboratorier stiger risikoen for, at der kommer
farlige stoffer ind i fremstillingen, som kan give nyre -og leverskader ved
siden af, at de giver en rus. Det er ikke ualmindeligt, at op til 50% af de
ulovlige stoffer man køber er forurenet med giftige stoffer i forskellige
koncentrationer. De syntetiske stoffer der bliver alt mere populære har risiko
for forurenede kemikalier og risiko for at de indgår kemiske reaktioner i
kroppen som er udenfor vores nuværende viden. Dette fænomen vil ikke blive
mindre fremover og vi vil se en mulig stigning af forgiftninger af vore unge
p.g.a. uheldige kemiske reaktioner i kroppen, som intet har med rusen at gøre. MISBRUGSSTOFFERNES VIGTIGSTE ORGAN: HJERNEN Hjernens følsomhed
for at kunne blive ”skæv”, se syner, opleve mærkelige fænomener, og føle
lykke, nærhed, vellyst med mere gør, at man har lyst til at prøve stoffer.
Men hjernen kan ofte ikke tåle disse belastninger og ind imellem knækker
elastikken og man kan blive sindssyg (psykotisk) enten i kortere tid eller meget
langvarigt, op til flere år. Der er flere hjernedele, der er indblandet i, at
man blive ”skæv” eller oplever mærkelige fænomener. Reaktionen mellem de
forskellige hjernecentre er komplicerede og ofte individuel, men i det følgende
forsøges der at give et indblik i hvor kompliceret og fintfølende hjernen er.
Intet under at det går galt ind imellem. Hjernedele som er særlig
indblandet ved stofmisbrug: LIMBISK SYSTEM:
Kontrollerer de automatiske systemer og hormonsystemerne foruden følelser og
lyster. LIMBISK KORTEX:
Styrer mest følelser, lyster og opførsel. HYPOTHALAMUS:
Center af det Limbiske System. Virker som en regulator til andre hjernedele. Dæmper
eller fremmer forskellige dele af hjernen. RETIKULÆR
FORMATION: Styrer indkommende
oplevelsesmæssige impulser overført til de udadgående impulser = opmærksomhed,
opstemthed og bevægelig aktivitet. Der findes mange
"belønningsområder" i hjernen og de er individuel for, hvilket
misbrug man foretrækker. Man kan sammenligne
hjernens styremekanismer med en flyvemaskine og misbruggsstoffet med, hvordan
flyveturen opleves. Hvis man dykker stærkt med flyvemaskinen, får man et sus
ved faldet gennem himlen. Flyvemaskinens pilot vil forsøge at rette op på
flyvemaskinen, men det lykkkes måske ikke særlig godt, hvis belastningen er
for hård. Det samme sker i hjernen, idet hjernen vil prøve at rette op på en
”skævert”, men kan mislykkes, og derved får man skader som
synsforstyrrelser, hovedpine, depression og søvnproblemer. Kompensationen
lykkedes derved dårligt. Jo flere gange man prøver manøvren jo større risiko
er der for, at piloten i flyvemaskinen ikke kan klare styringen og en dag vil
flyvemaskinen styrte, og man oplever måske en bad trip eller en psykotisk
oplevelse. Hjernen har givet op. Hjernen er blevet forgiftet eller har tabt
kontrollen. Jo oftere man prøver at styrtdykke med flyvemaskinen jo mere
rutinepræget bliver oplevelsen, hvorfor visse vil prøve noget andet: en loop
eller en baglæns drejning med f.eks. nye stoffer eller kombinationer. Det siger
sig selv, at uøvede let kan miste kontrollen og styrte = blive psykisk syg.
Selv garvede bliver syge, fordi maskinen bliver metaltræt og styrter ned. HJERNEN OG DE
PSYKOAKTIVE STOFFER: Det
Limbiske System indeholder de
basale dele af hjernen, som kontrollerer de automatiske og konstante funktioner.
Det indholder områder som følelser, opførsel og lyster. De psykoaktive
stoffer rammer især i dette område. De bliver nærmest suget derhen. I starten
er det sjovt at blive ”påvirket”, men efterhånden kender hjernen ikke sig
selv og taber overblikket over de automatiske systemer som efterhånden bliver
nedbrudt. Hypothalamus
er centeret for det limbiske system, hjernens kontrolcenter så at sige. Det er
herfra impulser bliver sendt til andre hjernedele. Tæt op ad hypothalamus
ligger: basal ganglier, hippocampus og amygdala. Hypothalamus styrer hjernen
overordnet og er en slags trafikcenter (kontroltårn i en lufthavn), hvor andre
hjernedele påvirkes. Stoffer påvirker hypothalamus til ikke at kunne udføre
sit arbejde, men må geare ned og køre på et lavt blus. Foruden de psykiske
effekter har hypothalamus også indflydelse på en række
livsvigtige områder som hjertet, kroppens temperatur, kroppens vandfaser
og appetitregulationen, foruden hormonfunktionen. Hypothalamus påvirker vores følelsesmæssige
kontrol. Lige fra afslapning til aggression. Der findes en del
"præmie centre" i den forreste del af hypothalamus. Det er disse
centre vi gerne vil stimulere, fordi de giver velvære og vellyst. Netop disse
centre påvirkes af psykoaktive stoffer. Der findes også "straffe
centre" der udløser angst, smerte og ubehag. Bliver man ved med at
stimulere præmiecentrene i det Limbiske System, vil de til sidst sidde som en
refleks, hvor man uden en tanke ønsker det skal stimuleres, man kan kalde det
automatik-stimulering. Præmien forsvinder, men refleksen overtager funktionen.
Muligvis er det forklaringen på, at et enkel trip udløser misbruget på ny hos
en garvet misbruger der er blevet ”clean”. Refleksen bliver naturlig for
kroppen på samme måde som at spise og sove. I hjernestammen
ligger den retikulære formation, som modulerer indkommende sensoriske impulser
og udgående motoriske impulser. Den regulerer også vågentilstanden, opmærksomheden
og følsomheden for hjernens aktivitet. I hjernestammen er der neuroner, der
udsondrer de vigtige neurotransmittorer: dopamin, noradrenalin, serotonin og
acetylcholin. Hippocampus
har bl.a. en funktion ved hukommelsesprocessen. Den medvirker til at oplysninger
kan lagres til længerevarende hukommelse. Netop hippocampus påvirkes negativt
af alkohol, benzodiazepiner og cannabioler og dermed forringes over tid en del
af indlæringsfunktionen hos misbrugere af disse stoffer. Amygdala
er et center der korrigerer vores opførsel. Ligefra agression til fredelig opførsel
kontrolleres, således at individets opførsel passer til situationen. Mennesket
har brug for venlighed og agression, men det skal helst passe til den situation
man aktuelt står i. Ved misbrug kommer der uorden i Amygdala og man kan blive
aggressiv i de forkerte situationer. Cerebral Cortex
ligger yderst på hjernen og fungerer som en samlende område for information og
musklernes aktivitet. Informationsdelen er opdelt efter vores sanser: hørelsen,
synet, lugten og sensoriet. Vi opfatter med vore sanser og kan reagere på dem.
Ved misbrug kan man misopfatte de informationer og derved reagere uhensigtsmæssig. Cerebellum
er lillehjernen og er et koordineringscentral for al information og den måde vi
kan reagere på informationen. Misbrugsstoffer rammer ofte i dette område. Med
tiden slider misbruget på koordinationsevnen hvorfor bevægelser og reaktioner
bliver grove og upræcise. Copyright
Klavs Nicholson
NEUROPSYKOLOGISK
TOKSICITET: (hjernemæssig giftighed) 1.
Ændring på årvågenhed:
opstemt eller sløv. Visse stoffer virker opkvikkende (uppers) og visse stoffer
sløver (downers). Man vælger stof efter, hvad man synes bedst om. 2.
Nedsat psykomotorisk udførelse og motorisk dyskoordination. Indtager man for meget af et sløvende stof (downer) vil man kunne være søvnig
eller have svært ved at bevæge sig særlig hurtig. Visse bevægelser kan være
besværlige. 3.
Nedsat hukommelse og opfattelse (indlæring).
Sløvende stoffer vil som regel påvirke hukommelsen negativt og give
hukommelses -og reaktionsproblemer. Over tid vil det nedsætte indlæringen og
evnen til at vurdere rationelt. 4.
Ændret søvnmønster. Både
uppers og downers vil kunne give søvnbesvær af forskellig karakter. Søvnmønstret
kan med tiden blive ødelagt med søvnløshed som ubehagelig ”sygdom”. 5.
Hallucinationer – vrangforestillinger.
Hallucinogener giver sansemæssige forstyrrelser som nogen synes er spændende.
De oplever det som et totalteater eller 3-D-film, hvor man selv medvirker. Dette
vil med tiden udtrætte hjernen og give vrangforestillinger, fordi hjernen til
sidst ikke kan huske, hvad der er normalt, og hvad der er totalteater. 6.
Ændret almenopførsel: primitivisering - hæmningsløs adfærd. Når hjernen trættes, bliver den gearet ned i et leje, hvor den kun
”overlever”. Det vil sige, at man bliver primitiv i opførslen, er
uhygiejnisk og er almen ligeglad for at være ”noget”. 7.
Tolerance. Når hjernen har
vænnet sig til en vis mængde hjernegift (stof) over flere år, vil den
blokkere for hjernens opfattelse af næsten alt. Giftigheden bliver
”normalen” og alt andet virker anerledes. Hjernen accepterer giftigheden og
tolerancen er skabt. Copyright
Klavs Nicholson
GENERELLE
KROPSLIGE EFFEKTER AF MISBRUGSSTOFFER. MISBRUGSSTOFFER OG
KREDSLØBET (hjerte, blodkar og lungekredsløbet): Vi skal være opmærksomme
på, at en del misbrugsstoffer påvirker vores kredsløb. Oftest
i negativ retning. Dette kan hos hjerte -eller lungesvækkede være farligt. Vores mest almindelige
misbrugsstof alkoholen kan dog i små doser give karudvidelse, mens større
doser giver påvirkning af blodtrykket og en kronisk indtagelse kan give
hjerteskader og forhøjet blodtryk. Kokain påvirker
hjertet og kredsløbet stærkest blandt de psykoaktive stoffer. Generelt giver
kokain karsammentrækninger, forhøjet blodtryk, øger hjertets rytme og kan i
sjældne tilfælde give anledning til blodprop i hjertet eller hjernen. Et
kokainmisbrug kan ofte medføre hjerte og blodkarproblemer. Amfetamin virker stærkt
stimulerende på blodkredsløbet som pumper hårdere og hurtigere. Dette føles
som hjertebanken. Blodtrykket stiger og man føler, at der er susen oppe i
hovedet. Alt føles som om det går hurtigere. Trætheden forsvinder, og man føler
som om man lige har motioneret. MISBRUGSSTOFFER OG
LUNGERNE: Mange misbrugsstoffer
kan indtages ved at ryge dem. Derved opnås en hurtig
optagelse, der når hjernen ganske hurtig. Man bliver hurtigt godt skæv. Lungerne tager dog skade af de medfølgende
stoffer, der findes i cannabis, kokain, heroin og opium ved rygning. Ofte kan
bronkitis opstå og mulighed for lungekræft kan ikke udelukkes. Når man
indsuger røg fra et misbrugsstof, så tilfører man samtidigt en masse
affaldsstoffer i røgen, som er skadelige for lungerne. Det er almindeligt, at
man øger risikoen for lungebetændelser ved kraftig forkølelser. MISBRUGSSTOFFER OG
IMMUNSYSTEMET: Bortset fra, at
misbrugsstoffer kan fratage brugeren sin almindelige appetit, hvorved
mangelsygdomme kan opstå, så har disse stoffer også en negativ virkning på
immunsystemet. Vi ved endnu ikke så meget om mekanismerne, men der er påvist
hos opiumbrugere en nedsættelse af deres lymfocyttal og deres T og B
cellerespons hæmmes. Hertil nedsættes antistofdannelsen. Det giver større
risko for almindelige infektioner overalt på kroppen. I dyreforsøg er der set en nedsættelse i dannelsen af makromolekyler i lymfoide celler hos dem der indtog cannabis. Det medførte en øget følsomhed for bakterier og virus. Der forventes mere forskning på dette felt i de nærmeste år, men indtil videre peger resultaterne på, at opium, kokain, heroin og hash nedsætter immunsystemets effektivitet. MISBRUGSSTOFFER OG
SEKSUALFUNKTIONEN: Det er velkendt, at
alkohol og hash i små mængder kan øge den seksuelle interesse og mindske de
sociale hæmninger hos en del mennesker. Men grænsen overskrides let til, at
den seksuelle udfoldelse nedsættes under påvirkning af de psykoaktive stoffer.
En del ting peger hen imod, at hash, kokain og opiater har negativ effekt på
mandens sædkvalitet og dermed nedsætter disse mænds forplantningsevne. Nogle
kvinder kan få forstyrret deres menstruationscyklus under påvirkning af de
ovennævnte stoffer. Alle opiater foruden hash og alkohol har en negativ
virkning på fosteret og kan medføre misdannelser eller dårlig udviklede
fostre, såvel mentalt som kropsligt. Der er en almen
opfattelse af, at kokain og amfetamin kan øge den seksuelle aktivitet og lyst,
men der er en hårfin grænse til, at misbrug af disse stoffer kan have den
modsatte effekt med risiko for voldelige tendenser. Vi ved, at morfinstoffer og
hash hæmmer mænd og kvinders seksualformåen. Mange mænd kan ikke etablere en
seksuel formåen til at gennemføre et samleje. De bliver mere eller mindre
impotente. MISBRUGSSTOFFER OG
MAVE-TARM-FUNKTIONEN: Opiater, kodein og
lignende stoffer giver meget ofte tendens til hård mave. Dertil
nedsætter disse stoffer foruden amfetamin de fleste menneskers appetit. Det
kan i værste fald medføre dårlig ernæring, fordi fødeindtagelsen kan være
så lav, at visse livsvigtige vitaminer, mineraler og andre fødeemner mangler i
kosten over længere stykke tid. Dette medfører ikke
sjældent mangelsymptomer hos en del misbrugere af psykoaktive stoffer. Det
kan være hudproblemer, knogleskørhed, slimhindegener og hårtab.
Stofmisbrugere lider ofte af mave-tarmgener i form af halsbrand, mavesår og afføringsproblemer
(hard mave). Uregelmæssig og forkert type kost er højst sandsynligt noget af
forklaringen. Dette sættes igang af stofmisbruget, der ændrer kroppens normale
behov for almindelig kost. Ligeledes er daglig motion ofte stærkt nedsat hos
stofmisbrugere. Et overforbrug af kaffe og alkohol kan øge tendensen til væskemanglen,
da begge ting er vanddrivende. Tørstfornemmelsen dæmpes når man er påvirket
af psykoaktive stoffer, så man ikke har en naturlig ønske om at tilegne sig væske
(vand). Copyright
Klavs Nicholson
SOCIALE
ÅRSAGER FOR STOFAFHÆNGIGHED. Der findes ikke nogen enkel forklaring på, at stofafhængighed og misbrug opstår. Den klassiske klichè man hører: "det er samfundets skyld, fordi der er stress og ræs" har kun een rigtighed ved, at hvis man er afskåret fra et samfund som kan forsyne een med stoffer, vil det være umuligt at have et misbrug. Et vedvarende og
presserende stoftilbud kan for en del mennesker give anledning til et forbrug af
misbrugsstoffer. Men de mekanismer der afgører, at man fristes, opsøger eller
tilfældigt indtager misbrugsstoffer er så komplicerede, at der ikke kan gives
generelle regler. Et vist samspil af faktorer vejer tungt i afgørelsen om, at
man begynder en stofindtagelse. Tilbuddet skal være der, og man skal fristes
til at tage stoffet. Ønsket om at være "clean" (fri for stoffer) er
ikke udtalt til stede hos debutanterne til stofindtagelsen. Igennem tiderne er der
nogle faktorer, der er dominerende for starten af stofmisbrug:
1: Det lægepåførte stofmisbrug. På grund af smerter ved en operation, brækkede lemmer eller anden sygdom, der giver smerter, gives der fra lægelig side smertestillende eller beroligende stoffer. Dette kan i nogle situationer medføre et misbrug over tid. Denne gruppe er dog antalsmæssig rimelig lille.
2: Det arbejdsbetingede stofmisbrug. Læger og
sygeplejersker har en vis mulighed for at skaffe sig smertestillende stoffer,
indtil det bliver opdaget af myndighederne. I den periode kan et stofmisbrug
opstå med langvarige følger. Hertil er der på visse arbejdspladser et stort
vanemæssigt forbrug af alkohol, fortrinsvis øl. Hvis man ikke kan modstå
presset fra arbejdspladsen eller har en vis "tørst" efter alkohol, og
dette kan delvis tilfredsstilles på arbejdspladsen, er vejen banet til et
eventuelt misbrug.
3: Det kulturelle stofmisbrug. Der er steder i
verden, hvor hash, alkohol eller opium er ganske alment udbredt, hvorfor
tilbuddet til stofmisbrugeren er let og næsten accepteret i visse kredse. I
1960'erne havde vi en ungdomskultur, der på visse områder accepterede hash og
LSD, som stoffer der kunne give tilværelsen en ny spænding og en
horisontsudvidelse. Dette skabte en stor efterspørgsel af stoffer i de vestlige
lande. I en del lande er hash almindelig accepteret og i enkelte østasiatiske
lande er opium et delvist accepteret stof. Under forskellige krige som 2. verdenskrig, Koreakrigen og senest Vietnamkrigen udvikledes der en næsten epidemisk stofmisbrug sted. Soldaterne fik tilbudt heroin, opium, amfetamin og kokain både af den lokale befolkning, men også af deres egne folk.
4: Den økonomiske magtstruktur i stofmisbruget. Efter 2.verdenskrig opstod der stærke økonomiske kræfter, der ønskede at tjene penge på misbrugsstoffer. Man kunne finde magtstrukturerne i Asien, Afrika og Sydamerika, der hårdt spekulerede i, at der kunne skabes et stort marked for misbrugsstoffer og derved tjenes store mængder penge. Det var især hash, kokain og heroin man ønskede at tjene penge på. Man gik efter ungdomskulturerne i de vestlige lande og tilbød gode indtjeninger for sælgerne i de fattige storbymiljøer. I løbet af 25 år er det lykkes for disse magtstrukturer at dominere salget på verdensplan, og der tjenes uhyggelige mange milliarder på ungdommens elendighed.
5: Den sociale gruppestruktur i stofmisbruget. Hvert misbrugsstof har
sit særlige miljø (subkultur). Først har man købsmiljøet, som kan være hos
kammerater og i særlige ungdomsmiljøer (klubber, baggårde og bydele) eller på
gadeplan. Der er brugsmiljøet, hvor selve stoffet indtages. Det kan være i
trappeopgange, toiletter, lejligheder, baggårde eller offentlige
samlingssteder. Der er det verbale og det psykiske miljø i områder, hvor der sælges
og bruges misbrugsstoffer. Der tales meget om stofferne og tilbuddene hænger
mere eller mindre foran næsen på een. Dette findes ofte i ungdomsgrupper og
miljøer, hvor stoffer er smarte og lysten til at eksperimentere er stor, uden
skelen til de farer der er. Det kan være smart at være ”høj” og nogle
praler med skægge hallucinationsoplevelser, som andre derved også ønsker at
opleve. Meget få taler om de ubehagelige bivirkninger. Copyright
Klavs Nicholson
MISBRUGSSTOFFERNE Magiske Svampe, psilocybinsvampe Siden et par tusind år tilbage har mennesket kendt til svampes evne til at give synshallucinationer og ændre på menneskets opfattelsesevne. I Norden ved vi, at vikingerne brugte svampe på deres togter til Skotland og Irland. I moderne tid har vi haft perioder, hvor svampe var populære som berusningsmiddel. Man skal dog være opmærksom på, at svampe giver en meget speciel rus som ofte gør, at man bliver ude af stand til at vurdere, hvilken situation man står i. Man bliver så påvirket, at ens sunde dømmekraft bliver sat ud af spil. Vi kalder disse hallucinogener eller psykedeliske stoffer. Hos indianerne i Amerika brugte man svampe til at komme tættere på ånderne og ens afdøde. I Danmark har vi overvejende kun tilgang til et par svampe med hallucinogene egenskaber, og det er i svampefamilien Psilocybe (betyder skaldet hoved). I Amerika og i subtropiske egne er der masser af udbud på hallucinogene svampe. Aktive substanser: I psilocybinsvampen er det især 3 stoffer, der giver hallucinationer: psilocybin, psilocin og baeocystin. Det mest potente stof, men også det mest sarte, er psilocin, hvorimod psilocybin er det mest stabile stof - og det man er ude efter ved berusning. Alle stoffer i disse svampe er relativt fysisk ugiftige. Magnyl og nikotin er mere giftig, målt efter LD50-metoden. Selvom psilocybin er ugiftig for kroppen, kan den udløse svære psykoser, hvis man overdoserer med psilocybinholdige svampe. Disse psykoser kan være alvorlige og langvarige, op til et par uger. I en enkel psilocybe-svamp er der ca. 35 forskellige aktive kemikalier, men kun 1-4 psykoaktive substanser. Mange LSD tilhængere synes psilocybinsvampe er for milde. Det skyldes, at LSD er langt mere kraftigvirkende end psilocybin, som giver hallucinationer af mere varieret stil, mens LSD er fokuseret og bombeagtig. Virkning ved skjulte psykiske skavanker: Har man en skjult psykisk sygdom kan den fremprovokeres ved indtagelse af psilocybinsvampe. Ofte kan disse psykosedebuter hos psykisk syge være særdeles ubehagelige og ofte medføre langvarige ophold på psykiatrisk afdeling. Har man hallucinatoriske oplevelser på hash og alkohol, så bør man absolut ikke gå videre med psilocybinsvampe. Andre lignende svampe: En del svampe ligner psilocybesvampene, men er giftige, så kun kendere bør plukke psilocybinsvampe. En karakteristisk identitet er, at psilocybesvampe bliver delvis blåfarvet, når man plukker dem. Deres udseende er ofte karakteristisk: Spids hat og med lameller. Hvilken dosis ? Den sædvanlige hallucinogene dosis er 4-6 mg psilocybin, hvilket svarer til 4-6 gram friske svampe eller ca. ½ gram tørret svamp. Men psilocybinindeholdet varierer meget fra svamp til svamp. Forskellen kan godt være en faktor 2-3. Frisk svamp indeholder mest aktiv stof og gammel (½år) tørret svamp indeholder mindst. Det er derfor nemt at overdosere sin psilocybin-indtagelse. Hvilke svampe indeholder psilocybin? : Arterne Psilocybe, Gymnopilus (purpuratus), Inocybe (aeruginascens), Canocybe og Pluteus indeholder det hallucinotoriske stof psilocybin. Canocybe-svampen (cyanopus) findes i græsplæner i USA, Canada og i visse egne i Nordeuropa. Den er ganske stærk i sin virkning. Den er lille 1-2 cm høj og lidt rustenbrun/sort i farven. Panaeolus acuminatus og Panaéolus foenisécii (Høsletsvamp) med flere findes ofte i græsplæner, parker, og hvor der er en hesteindhegning. Den er ca. 5-10 cm høj og går nemt i stykker. Farven er grå til brun/sort. Virkningen er let og mild. Indeholder ikke meget psilocybin. Plukningsperioden er slutningen af juli til slutningen af oktober. Almindelig forekommende i Danmark. Psilocybe-svampen findes i et utal af varianter (ca. 110 stykker i hele verden) og med forskellige styrker. Den mest almindelige i Skandinavien er Psilocybe semilanceata (kaldes "Liberty Cap", på dansk: Spids Nøgenhat), som vokser i græsset, tæt ved indhegninger med køer - og i vejbred ved bondegårde. Kommer i juli-august og findes indtil slutningen af oktober. Den indeholder en pæn portion psilocybin (ca. ½ -1%) og lidt baeocystin (ca. 0,2%). Den er ganske lumsk, fordi dens styrke kan variere op til 5-6 gange, afhængig af voksested og vækstbetingelser. Den findes i Nordlige USA, i England og i Skandinavien. Den er 6-10 cm høj, kegleformet gråbrun hat, en hvidlig stok, purpurfarvede lameller. En stærk variant kaldes Psilocybe cyanescens. Stropharia-svampen findes i 4-5 varianter oftest voksende i Amerika og i Sydøstasien. De indeholder rimelig meget psilocybin og er nem at dyrke. De elsker komøg og findes ofte, hvor der er kvæg. Vækst af svampe i hjemmet til eget brug: En del firmaer ude i Europa har specialiseret sig i at sælge produkter, der kan bruges til at dyrke svampe hjemme i stuen. Oftest skal man bruge et akvarium og adskillige tusinder kroner på en varme/fugtighedsmaskine, lys, og særlig gødning til svampene. De lover i annoncen på Internettet, at så kan man dyrke op til flere kg svampe over en kortere tid. Kvaliteten er meget afhængig af, hvor omhyggelig man er. Tørring og anvendelse af svampene: At tørre svampe er let. De skal blot tørre mellem to lag absorberende papir. Derefter kan man mase de tørrede svampe til pulver. Ligger de tørre over flere måneder taber de deres kemiske indhold. Indtagelse af svampe foregår via svampete, eller de kan spises rå eller blandes i juice eller vandige væsker. Effekten: Effekten ved indtagelse kommer efter ca. ½ time. Kvalme er en almindelig bivirkning, hvorfor man ikke bør spise mad før indtagelse af psilocybin-svampe. Efter et par timer kommer den største effekt, som så holder et par timer og derefter kølner af. I alt kan en trip vare 4-6 timer. Eftereffekten kan holde sig i nogle dage til et par uger, hvor man ofte føler/oplever urealistiske ting. Nogle oplever ubehagelige humørsvingninger. Psykoser kan let optræde både i effektperioden og i efterforløbet. Eftereffekten og afhængighed: Psilocybin-svampe udvikler tolerance, så man må have mere for at få effekt. Oftest sker dette efter 5-7 indtagelser indenfor nogle uger. Som med mange stimulerende stoffer kan der opstå psykisk afhængighed med svampe. Egentlig fysisk afhængighed kendes ikke, men der kan forekomme uro og forvirring, hvis man har indtaget svampe over længere stykke tid og pludselig holder op med at tage dem. Der er set snyderi ved salg af psilocybin-svampe, idet man har sprøjtet LSD på dem eller kemikalier, til at få dem til at holde længere. Disse manipulerede svampe kan være meget uberegnelige at indtage, fordi LSD-styrken er ukendt og LSD er stærkvirkende på de fleste mennesker. Hertil er der ofte sprøjtet med konserveringsmidler, som kan være usunde at indtage. Svampepsykoser: Svampepsykoser kan opstå enten, fordi man har indtaget en større mængde psilocybinholdige svampe, eller fordi man er psykisk følsom for psykoser. En svampepsykose kan være særdeles ubehagelig og kan medføre akut indlæggelse på et lukket psykiatrisk afsnit. Behandlingen er medicin: anti-psykotika indtil symptomfrihed. En psykose kan variere i sin varighed fra timer til uger. Efterfølgende kan der opstå flashbacks (ubehagelige oplevelser, der gentager sig i hukommelsen, som var de virkelige). Der kan også opstå generende humørsvingninger ved gentagne forbrug af psilocybinsvampe. Behandling: Indtagelse af psilocybinsvampe bør ikke kombineres med andre stimulanser så som alkohol, amfetamin, kokain eller ecstasy. Årsagen er, at der kan opstå uberegnelige psykiske tilstande ved stofkombinationer. Ved stofpsykoser anvendes anti-psykotika som Serenase, Cisordinol, Trilafon og evt. Nozinan som sløvende middel. Copyright
Klavs Nicholson
GHB,
Fantasy Kroppens humørregulator og nyt misbrugsstof GHB - eller som det kemisk hedder Gamma-Hydroxy-Butyrat er et stof, der forekommer normalt i den menneskelige organisme, som et nedbrydningsstof. Mange opfatter tillige GHB som et ”næringsstof” i små mængder. Der er uenighed om GHB er et hjernetransmitterstof. Den er et omdannelsesstof og en forløber af det hæmmende neurotransmitterstof GABA. Men alligevel virker GHB ikke direkte på GABA receptorerne i hjernen. GHB blev udviklet for ca. 30 år siden af dr. H.Laboritt, en fransk videnskabsmand, som var interesseret i GABA systemet i hjernen. Han kunne ikke få GABA til at komme udefra og ind i hjernen pga blod-hjerne barrieren (beskytter hjernen imod en del kemikalier), så derfor fandt han GHB, som kunne indtages via kosten og krydse blod-hjerne barrieren og omsættes inde i hjernen til GABA. Laboritt fandt i sin forskning, at GHB kunne bruges til bl.a. som et svagt narkosemiddel, til behandling af søvnløshed foruden til fødsler, hvor GHB kan nedsætte smerten og øge udvidelsen af livmoderhalsen. Hertil fandt forskere ud af, at GHB kunne bruges til behandling af alkoholisme. Gennem 1980érne var GHB populær i alternative kredse, hvor man kunne købe den over disken i helsekostforretninger i Frankrig. Mange brugte den til body building, fordi den stimulerede væksthormonet. Men GHB blev tiltagende brugt som en stimulans, der kunne ligne alkohol, og som havde sexstimulerende egenskaber. Et misbrug af GHB begyndte at vokse frem. Men mange artikler beskrev GHB som et sikkert og behageligt stof at indtage. Laboritt beskrev i 1972 GHB som værende ugiftigt. Så sent som i 1989 beskrev flere videnskabsfolk GHB som værende ugiftigt. I 1990 kom FDA (Sundhedsstyrelsen) i USA med et forbud mod salg af GHB. Man begrundede det med, at der var rapporteret 10 forgiftninger i Californien, som kunne føres tilbage til GHB indtagelse. Der var tilfælde af coma, kramper og psykoselignende episoder. Nu var der sat fokus på stoffet GHB og dens muligheder i at skabe afhængighed. I de følgende år har der været flere rapporter om forgiftninger i forbindelse med GHB. Overvejende har det drejet sig om doser af GHB, som har været 2-3 gange højere end de anbefalede doser. Hvordan virker GHB ? Stoffet ligner lidt effekten man får af alkohol eller benzodiazepiner (Stesolid og lign.) og effekten er dosisafhængig. Effekten varer ca. ½-3 timer per dosis. Man føler afslapning, sløvhed, eufori og man bliver snakkesaglig og social interesseret. Dagen efter føler man ikke tunghed i hovedet. Tværtimod har man mere energi og føler lethed i hovedet modsat ved alkoholindtagelse. Hertil virker GHB også på frigivelsen af væksthormonet. GHB omdannes i kroppen til kuldioxid og vand og har ingen giftige affaldsstoffer. Hvad bruges GHB til ? I Frankrig og Italien er der nogle fødselslæger, der bruger den til at lette fødslerne, fordi GHB virker afslappende, samtidigt som den virker véstimulerende. I body builder kredse er GHB velkendt, fordi den stimulerer muskelopbygningen og letter fedtreduceringen. Tidligere har man brugt GHB som et hjælpende stof til bedøvelser, fordi den underletter søvnen, afslapningen og stabiliserer blodtrykket. Som et søvnmiddel er GHB meget velkendt. Ved større doser falder man meget hurtig i søvn og søvnen virker således, at man føler sig udhvilet bagefter. GHB har dog ikke længere effekt end ca.3-4 timer, hvorfor man vil kunne vågne op om natten, og må atter tage en dosis for kunne sove. Ca. 10% af de personer, der tager GHB falder ikke i søvn på stoffet. Man mener det skyldes en ændret søvnprofil hos disse mennesker, og dette giver en modsat effekt. Gallimberti i 1989 viste ved en videnskabelig undersøgelse, at GHB kunne bruges til at dæmpe alkoholabstinens. Indenfor psykiatrien har man kun brugt GHB i mindre omfang, fordi stoffet giver velvære, nedsætter uroen og øger snakkesagligheden hos hæmmede personer. Imod angst er GHB velkendt, fordi dens effekt er hurtig og uden særlige ubehag. Varigheden er dog kort og er derfor ikke velegnet til længere terapi. Dr. Laboritt har beskrevet GHB som et sexstimulerende stof. Den giver øget seksuel følelse, bedre erektil funktion og en øgning af orgasmen, skriver han. Dog er dosis afgørende for om den seksuelle oplevelse bliver positivt eller negativt. Store doser GHB virker besværende for opnåelsen af orgasme. Det kan derfor være svært at finde den rigtige dosis. Er GHB farligt ? I små doser ved enkelte gentagne tilfælde er det ikke farligt, men ved store doser og ved hurtige gentagne doser virker GHB meget lumsk. Man kan helt miste kontrollen over sig selv og komme i en komalignende tilstand. Blandet med andre stoffer som heroin, alkohol, og benzodiazepiner er GHB absolut et farligt stof. Man kan ikke forudsige, hvordan ens krop vil reagere på en cocktail af disse stoffer. Lige fra bevidstløshed til kredsløbsproblemer kan opstå. Blodtryksfald er velkendt hos GHB-brugere. I forbindelse med hash er der enkelte beretninger om, at paranoiaen ved hashmisbrug kan reduceres med GHB. Hvilken dosis skal man tage ? Dette kan være svært, fordi følsomheden for stoffet skifter fra person til person, og overdoseringer kan let forekomme, hvis man ikke passer på. Når man har fundet sit personlige dosisniveau, er det at fastholde det og ikke eksperimentere videre. GHB findes i pulver og som væske. Det er især væskeformen der kan være farlig, fordi koncentrationen i væsken er ofte meget forskellig fra gang til gang og ikke altid kendt, hvis den er købt illegalt. På det seneste er der kommet beretninger om, at GHB har to funktioner, som er modsat rettet til hinanden! De fleste mennesker oplever afslapning og sløvhed med GHB i moderate doser. En lille gruppe deprimerede mennesker oplevede det modsatte, at GHB virkede stimulerende og antidepressivt ! Det er interessant, fordi GHB virker meget hurtig på en sådan depression, nærmest indenfor en dag. Flere individuelle beretninger fortæller om GHBs antidepressive effekt, og også dens effektivitet i velværen hos den tidligere depressive person. Giver GHB afhængighed og får man abstinenser ved ophør med GHB ? Der er stor uenighed om GHB har afhængighedsskabende potentialer. Der er kommet beretninger om, at nogle er blevet afhængige af stoffet og atter andre har fået abstinenser ved ophør med stoffet. Men informationerne synes endnu uklare og alvorligheden i afhængigheden synes at være moderat. Man får ikke svære abstinenser ved moderat forbrug af GHB. Der synes at være en tendens der viser, at GHB er noget mere ubehagelig ved et blandingsmisbrug, idet det kan give uforudsigelige abstinenser. GHB kan købes lovligt i visse lande i Europa, og i Frankrig kan det købes på recept og på Internettet. Den mest almindelig GHB-bruger er pæne normale borgere i alderen 35-50 år. Blandt garvede misbrugere har GHB ikke fundet særlig udbredelse. De foretrækker benzodiazepiner. Nogle unge bruger GHB til weekend fester og her har en del overdoseringer været set med koma, kramper og opkastninger til følge. Vi har set GHB nogle gange i Danmark de sidste par år. Stoffet bliver kaldt Fantasy og bliver solgt i flydende form. Der er feljagtigt blevet skrevet i pressen, at GHB = Fantasy er flydende
Ecstasy. Dette er forkert ! GHB har ingen lighedspunkter med Ectasy, som tværtimod
ligner amfetamin. Copyright
Klavs Nicholson
Ecstasy
eller
MDMA = 3,4-MetylenDioxyMetAmfetamin Indtagelsesform: tablet = 150 mg/tablet Optagelsestid i tarmen er ca. 1 time Virkningsperioden er 2-6 timer Ecstasy har 2 virkningsformer:
FYSISK form 1. Giver ringe træthedsfornemmelse. Man kan derved danse meget længe eller feste meget længe. 2. Øger den lokomotoriske lyst (bevægelseslyst, danselyst). Øger lysten til at følge en rytme. 3. Giver velvære ved fysisk udfoldelse. 4. Velvære ved at bruge musklerne. Mindre muskeltræthed. PSYKISK form 1. Lyst til at filosofere og være eftertænksom. Bruges ofte af intellektuelle til at sidde og meditere. 2. Føler man har telepatiske evner. Man tror sig kunne læse andres tanker. 3. Omgivelserne virker behagelige og intense. Sanserne bliver tirret. 4. Føler ringe mental træthed og har øget koncentrationsevne. Holder dog ikke længe, ca. 2-3 timer. 5. Man er anti-aggressiv og føler fred med omgivelserne. 6. Man har en lykkefornemmelse. Dette kan give psykisk afhængighed. Bivirkninger: oftest af depressiv art. Bivirkninger fra Ecstasy kommer i starten uregelmæssigt, men senere kommer de hver gang man tager Ecstasy. Mange føler en tomhedsfornemmelse. Koncentrationen svinger meget, oftest svigter den. Svært ved at kunne udholde stress. Man er let irritabel, har appetitproblemer og rastløshed. Man bliver langsom ændret i sin karakter, bliver: sur, depressiv, rastløs, opgivende. Senere kan der komme angst og depressioner, ofte af vedvarende karakter. Visse får langvarige depressioner af alvorlig art med selvmordstanker. Behandling: antidepressiv behandling, ofte med lægemidler. Behandling kan være langvarig. Man bør søge psykiaterhjælp. Farlighed: Der opstår meget let en febertilstand, hvilket kan medføre sammenbrud med bevidstløshed på grund af høj feber og væsketab. Ved langvarig fysisk udfoldelse under en Ecstasyrus, kan der opstå en særlig farlig tilstand, der under uheldige omstændigheder kan udvikle sig til en livsfarlig situation med livstruende høj feber, dannelse af blodpropper og kramper. Øjeblikkelig lægehjælp er påkrævet med indlæggelse og hurtig intensiv behandling. Dødsfald er beskrevet. Der er et skøn på, at 10% af dem der tager Ecstasy udvikler depression og/eller angst. Disse kan være særdeles ubehagelige og langvarige. Selvmord er beskrevet. SNIFNING,
INHALANTER Inhalanter er ofte almindelig husholdningsartikler, som bliver misbrugt ved ”snifning” gennem næsen eller ”hufning”, som er inhalering af dampe gennem munden. Formålet er at blive ”skæv” (eufori) og føle sig påvirket, fuld eller få mærkelige oplevelser (hallucinationer). De mest almindelige metoder til inhalering er: * At spraye kemikalierne ind i en plasticpose og indånde det bagefter. * At spraye kemikalierne på klude eller servietter for at nedsætte fordampningen og derved give længere effekt. Hvorfor er inhalanter populære ? Inhalanter er nemme at få fat i, idet de kan købes hos købmanden eller kiosken Inhalanter er billige Inhalanter er ikke forbudte og kan derfor frit købes Inhalanter er en hurtig og nem måde at blive ”høj” på. Inhalanter kan inddeles i følgende kategorier: Opløsningsmidler: Industri eller husholdnings opløsningsmidler, inkluderet maling, fortyndere. Affedtningsmidler, benzin, limprodukter, acetone. Kontorartikler som retteblæk, speedmarker fortyndere, kontaktrensere. Gasser: Gasser som bruges i husholdningen som lightergas (butan og propan) og køleskabsvæsker. Aerosolgasser som bruges til spraymaling, deodorantspray og tekstil rensevæsker som fordamper. Medicinske narkosemidler som lattergas, kloroform, aether, halothan. Nitritter: Amylnitrit og butylnitrit. Kendes under navnene ”poppers eller ”snappers”. Kan være farlige for dem med hjerteproblemer. Virker hurtigt og kortvarigt. Derfor er det ofte nødvendigt at gentage indtagelsen med korte mellemrum. Derved er der risiko for akutte bivirkninger: hovedpine, synsforstyrrelser, hjertebanken, kvalme og bevidstløshed. Sundhedsfare: Selvom de forskellige inhalanter er ganske forskellige, har de fællestræk, som er, at man hurtig blive ”skæv”, og de er nemme at få fat i på legal vis. Når man har inhaleret dem, virker de sløvende og de er overvejende kortvarige i effekttid. Men derved er de farlige, fordi så vil snifferen tage endnu en gang og gentage flere gange for måske at falde bevidstløs omkuld med de farer der ligger deri (hjernerystelse, opkastning med kvælning som følge, tabe orienteringen og opføre sig uhensigtsmæssig i trafikken eller andet farefuldt sted). Ved større koncentrationer kan hjertet svigte eller vejrtrækningen ophøre. Der er beskrevet flere dødsfald ved misbrug af inhalanter. Hvilke skader kan der forekomme? * Høretab, hjerneskader og leverskade kan forekomme ved anvendelse af toluen eller trikloretylen,. * Nerveskader i arme og ben kan optræde ved anvendelse af hexan eller kvælstofilte. * Knoglemarvsskader kan optræde ved anvendelse af benzin. * Skader i de røde blodlegemer kan ske ved anvendelse af organiske nitritter (”poppers” m.fl.). * Bruger man inhalanter samtidig med sovemedicin eller alkohol kan man let blive bevidstløs. Hvem og hvornår anvender man inhalanter ? Det er typisk meget unge mennesker, som bruger inhalanter, fordi det er et stof der er anonymt, billigt og kan købes henne i kiosken. Nogle få forbliver i misbruget og fortsætter i årevis med stor risiko for skader. Mange unge stopper med misbruget efter kort tids brug, mens andre fortsætter med andre stoffer som hash eller rygeheroin. Misbruget kan begynde i 7.klasse og antallet misbrugere der af og til bruger inhalanter er større end man tror. I USA er der ca. 6-10% i 8.-9-klasse, der tager det af og til. Dette tal mindsker, når de bliver ældre, fordi man skifter det ud med andre stoffer - eller holder helt op. Hvilke bivirkninger er der ? Mest almindeligt er hovedpine, dernæst muskelsvaghed, mavepine, besværlige humørsvingninger, aggressivitet, kilden eller følelsesbesvær i fingre og tæer, kvalme, høretab, nedsat koncentration m.fl. Der kan forekomme depressioner, angst og almen sløvhed. Et andet typisk symptom kan være afvisende adfærd med surhed og sløv opførsel forbundet med vedvarende træthed. Hvordan ser man ud, som misbruger ? De symptomer man kan kigge efter er: røde vandede øjne, langsom sløret tale, desorientering, klager over hovedpine og kvalme, næseblod eller røde næser ved næseborene, hududslet ved næse og mund, træthed, appetitløshed og duft af kemikalier. Humørsvingninger forekommer ofte: surhed og irritation. Hvem bruger inhalanter ? Det er ofte en gruppeforeteelse hos unge i alderen 11-14 år og opefter til ca. 18 års alderen. Nogle få sniffer alene. Mest almindeligt er det hos 12-13 årige. Både drenge og piger bruger det lige meget. Man oplever det mest udbredt hos socialt belastede børn, børn med skoleproblemer, børn med psykiske problemer, og så er der nogle, der blot vil prøve pga nysgerrighed, men som bliver fanget i det. Kan snifning-misbrug behandles ? Det er svært fordi tilbagefaldsfrekvensen er høj og behandlingen kan være langvarig typisk 1-2 måneder for afgiftningen, som giver problemer som: muskelkramper, hallucinationer, humørproblemer, kulde/varmegener, rysteture, udtalt sved, kvalme med mere. Lægemidler må ofte bruges ved afgiftningen for at dæmpe de ubehagelige abstinenssymptomer. Hvad kan jeg gøre, hvis mit barn måske sniffer ? Først bør man ikke tænke: ”mit barn kunne aldrig finde på det”, fordi man skal altid reagere på mistanken. Det er aldrig for tidligt at fortælle sit barn om de farer, der er ved snifning eller misbrug. Er den unge først begyndt at misbruge, er det langt sværere at ændre indstillingen hos den unge, fordi den unge har lært, at det kan være lækkert og sjovt at prøve. Det er ikke ualmindeligt, at det første misbrug er med snifning, og det fører derefter andet misbrug med sig efter en periode. Hvis dit barn ændrer opførsel, er ualmindelig sløv og måske lugter af kemikalier, så bør man mistænke, at det kunne være et misbrug af inhalanter. Man skal ikke forskrække den unge med at fortælle, at det er dødsensfarligt, men prøve at finde ud af, hvorfor det er nødvendigt at sniffe. Årsagen kunne være skoleproblemer som mobning, ordblindhed, generthed, dårlig selvværd eller kammeratproblemer eller venner, der eksperimenterer med stoffer. Generthed er en faktor der ofte går igen hos misbrugere af inhalanter. Deres generthed forsvinder kortvarigt ved snifning. Man bør aktivere den unge med sport, udflugter, nye kammerater, ny skole hvis det skulle være problemet, og i det hele taget finde løsninger, der virkelig fjerner den unge fra brugen af inhalanter frem for at moralprædike om farerne. Senere kan man komme ind på, hvilke farer der er, men allerbedst er det så tidligt som muligt - før et misbrug at fortælle om, hvilke problemer et misbrug medfører og hvordan man sammen kan løse problemet. Vær en god rollemodel for dit barn. Straf og trusler hjælper ikke. Ved forståelse og hjælpsomhed når man længst. Afviser den unge disse ting, så er man kommet sent ude og det er langt sværere at korrigere den unge. Copyright
Klavs Nicholson
Misbrug
af lattergas: N20 Det er sjældent man
ser et misbrug af lattergas, som gives til narkoser og hos visse tandlæger som
bedøvelsesmiddel. Man bliver bevidstløs ved tilstrækkelig meget brug af
lattergas, men ofte vil misbrugeren tage tilstrækkelig lidt af lattergassen, så
vedkommende ikke bliver bevidstløs men bliver svimmel og fjern. Grænsen mellem
at blive fjern og til at blive bevidstløs er hårfin, hvorfor man uheldigvis
let kan blive helt væk med fare for at gøre sig selv skade, mens man er
bevidstløs. Det er svært at få
fat i lattergas, hvorfor tilgang til lattergas sker enten ved tyverier af
lattergasbeholdere eller ved kontakt til operationsstuer. Der er rapporteret, at
i sjældne tilfælde har der værert observeret misbrug af lattergas hos
hospitalspersonale, som har lettere adgang til lattergassen. Lattergas er et kvælstofsprodukt,
hvilket kan være farligt ved overdosering, idet den vil virke kvælende på
personen, der modtager lattergassen. Der er rapporteret dødfald, hvor der er
overdoseret med lattergas. Rusen er hurtig
indenfor 1-2 minutter, og man har en uvirkelighedsfornemmelse bagefter. Der er
rapporteret afhængighed af lattergas. Internetsider der omhandler misbrug af inhalanter:
Hash,
cannabis, marijuana Cannabis udvindes fra
Hampeplanten (Cannabis Sativa), som vokser i tropiske egne, men kan vokse i
Danmark (kvaliteten på hashen bliver dårligere jo koldere klimaet er). Fra
planten udvinder man marihuana og hash. Marihuana består af plantens blade,
blomster og stilke. Hash fremstilles af plantens saft. Hash er betydeligt stærkere
end marihuana, fordi der findes større koncentrationer af de psykoaktive
substanser cannabioler i saften. Cannabis var først kendt i området
ved Afganistan så langt tilbage som i stenalderen. I Europa blev Cannabis
opdaget af Napoleons soldater da de eroberede
det Osmaniske Riges provinser. I Paris blev cannabis røget ved vandpibe
rygning og en del kunstnere blev fascineret af stoffet. Men det især i Indien
og Persien Cannabisen fik sin store udbredning og anvendelse. Der er i hashen ca.
420 kemiske aktive stoffer, hvoraf ca. 40 er psykoaktive stoffer. Det stof som
alle ønsker at blive påvirket af er THC: Delta-9-TetraHydroCannabinol = det
mest psykoaktive stof. Her er nogle
almindelige facts omkring cannabis: MARIJUANA: indeholder
0,35%-4 % THC. Er tørrede blade som smuldres og ryges som “joint”. HASH: indeholder 4-8 %
THC. Plantedele der er sammenpresset, især hunblomsterne indeholder meget THC.
Kan både spises og ryges. HASH olie: indeholder
4-60% THC. Man opheder en olie og lader det passere hashklumpen. Olien dryppes på
cigaretter eller på pibetobak og ryges. Kan også lægges ned i drinks. Kan være
meget uberegnelig i sin effekt. Når hash ryges
udnytter man kun ca. 30% af hashen, resten går op i røg. Derfor kan vandpiber
give større effekt. Hash er fedtopløseligt
og lagres derfor i menneskets fedtvæv. Derefter udsondres det fra fedtvævet,
hvilket kan tage op til 3-4 uger. Hasheffektens bivirkninger eksisterer under
denne tid. Man kan måle hash i urinen i flere uger efter et enkelt hashindtag. Et enkelt “joint”
tager 1 uge om at halvere sin mængde i kroppen. Ryger man oftere end 1 gang/uge
oplagres der konstant THC i kroppen. Ryger man dagligt i flere måneder tager
det op til ½-1 år ! inden THC er helt ude af kroppen. HASH: THC har en
langsom effekt på tankerne. De bliver langsommere og efterhånden usammenhængende.
Koncentrationen bliver mindre og kan forsvinde, hvilket kan give kaostænkning. HASH: giver en
urealitetssans = man bliver sej og kan klare livet og omgivelserne. Alt bliver
bagatelagtig. HASH: kronisk rygning
giver fornemmelse af en normaltilstand - og man føler sig unormal, når man
ikke ryger. HASH: kronisk rygning
giver osteklokke-fornemmelse. Ordenes kvalitet forsvinder. Svært ved at
resonere og svært ved at tage beslutninger. Man føler sig let misforstået og
væk fra livet. HASH: kronisk rygning
giver let negative følelser og opfattelser (mistolkninger), som letter når man
ryger lidt mere hash. HASH: kronisk rygning
nedsætter den kritiske sans. Alt bliver ligeværdig og man har svært ved at
skelne væsentligt fra uvæsentligt. HASH: nedsætter
modningsprocessen hos især de unge, men giver også problemer hos voksne.
Erfaringsgrundlaget forsvinder. Hashens effekt på hjernen og psyket: Man har Svært ved at tænke
efter Svært ved at
sammenligne erfaringer Svært ved at lægge mærke
til ting Svært ved at tilegne
sig ny viden Derfor bliver
psyket påvirket til: 1: Man bliver ensidig.
Kan ikke se ting fra flere synsvinkler. 2: Svært ved at holde
sin opmærksomhed på ting og hændelser. Man bliver ligeglad. 3: Har svært ved at
lytte til andre. Koncentrationen mindskes. 4: Man får let
unuancerede synspunkter. Kan ikke argumentere. 5: Taler til andre og
ikke med andre. 6: Bliver glemsom,
taber tråden i en samtale. 7: Glemmer aftaler og
tiden. Lever i nuet. 8: Tidsfornemmelsen
forsvinder. Svært ved at sætte tingene i en tidsmæssig relation.. HASH påvirker ens
informationsopfattelse: 1: Man kan ikke
kritisk sortere informationerne. Alt bliver ligeværdigt. 2: Man taber ironien,
nuancerne og humoren. 3: Alarmerende ting
bliver trivielle. 4: Man taber
helhedsbilledet eller overblikket. Kronisk daglig
hashrygning kan medføre: At den ændrer en
persons personlighed og udvikling. Giver hurtige
skiftende varme/ kulde fornemmelser og uro i musklerne. HASH
RUSEN Hashrusen har to
faser: DEN FØRSTE FASE
(AKUTTE): Varer ca. 15-45 min.
efter indtagelsen Man bliver aktiv i
tankerne, udadvendt, grinende. Øjnene bliver blodsprængte,
overfølsom for lys. Hurtig puls,
svimmelhed, sløvhed Tørhed i mund, øjne
og svælg. DEN ANDRE FASE: Varer i 3-5 timer Aktiv i tankerne, men
indadvendt. Lytter til musik eller
videofilm, fantaserer. Farver bliver stærkere,
lugt mere fremherskende. Sanserne bliver ændret. Opfattelsen af hændelser
ændrer sig. Tankeflugt og talrige
associationer. DEN KRONISKE RUS: Den kroniske rus
kommer efter rygning i flere uger op til flere gange ugentlig. Der kommer følgende
oplevelser: Passivitet og sløvhed. Den akutte rus bliver
“opkvikkende” og føles energigivende. Sanserne sløves. Hashrygning opfattes
som livsgivende og et “must”. Sløvheden opfattes
som normaltilstanden af hashrygeren. I starten ryger man
for at få “suset”. Ved den kroniske tilstand, ryger man for at få
“energi” eller for at føle sig “normal”. Copyright
Klavs Nicholson OPIATER: Det mest klassiske af
alle misbrugsstoffer er opium, som er udtrukket fra planten opium valmuen
(latinsk navn: Papaver Somniferum). Misbrug af opium har været kendt i Asien så
langt tilbage som ca.3.000 år eller mere. Opium dyrkes stadig mest i Asien, som
forsyner det meste af verden med opium eller opiumslignende stoffer. Opiater er
stoffer, der er udvundet fra planten Papaver Somniferum. Det er bl.a. morfin.
Idag har man desuden udviklet syntetiske opiumslignende stoffer = morfika.
Opioider er stoffer der påvirker opioidreceptoren i vores hjerne. MORFIN: Krystallinsk pulver
der ikke er opløselig i vand. Omdannes til 3 aktive substanser med virkning fra
minutter til 5-27 timer. Går over i fosteret via moderkagen. Farmakologisk
virkning: Virker både sløvende
og opkvikkende (salighed). Igangsætter eufori, nedsætter hjernens opmærksomhed.
Problemerne kommer på afstand. Giver små pupiller,
langsom puls, hård mave, mindre urinproduktion, lavt blodtryk. Nedsætter vejrtrækningen,
er smertestillende, øger effekten
af andre sløvende stoffer. Ved overdosis er der
nedsat vejrtrækning, som kan ophøre (kan medføre døden), lav
kropstemperatur, meget langsom puls, meget lavt blodtryk. Modgift : Naloxon (fås
kun på en skadestue). Tilvænning til
stoffet og toleranceeffekt indtræder meget hurtigt ! Ofte efter nogle få
gange. Abstinens symptomer:
8-12 timer efter sidste dosis, maksimum ved 24 timer og varer op til 4-6 dage.
Symptomerne er: uro, rastløshed, diarre, udtalt sved, angst, tåreflod, næseflod,
kvalme, feber. Gåsehud, ledsmerter og muskelsmerter. Stoftrangen kan vare længe
- op til måneder efter afgiftning. Man kan tilbyde medicinsk behandling med
Naltrexon (opiat-antagonist i tabletform. Kan kun gives efter afgiftning). Morfin påvirker
fosteret og kan give skader og udvikling af abstinenser hos det nyfødte barn. Behandling af
morfinafhængighed: nedtrapning med clonidin eller via morfika (metadon eller
Subutex). KODEIN Kodein omdannes i
kroppen til morfin, men er betydeligt svagere end morfin. Kodein forstærker
andre sløvende stoffer. Kodein findes ofte i smertestillende tabletter sammen
med paracetamol eller acetylsalicylsyre. Bruges ofte i hostesaft fordi den dæmper
hosterefleksen. Man kan blive afhængig af Kodein. Behandling er som ved
morfinafhængighed. HEROIN Semisyntetisk fra
morfin. Omdannes til morfin inde i kroppen. Er ca. 10 gange stærkere end morfin
og er mere fedtopløseligt (når hjernen hurtigere). Kan optages fra alle væv.
Mest almindelig indgiftsrute hos en misbruger er via en vene (sprøjte). Men
inhalering er også populær (rygeheroin), især hos dem der har nåleskræk
eller hos unge, der tror at rygeheroin ikke er farligt. Det er lige så afhængighedsskabende
som almindelig heroin der fixes. Heroin virker afhængighedsskabende næsten fra
de første gange man tager det. Abstinenserne er ganske ubehagelige og er hovedårsagen
til, at man fortsætter med at tage heroin (for at holde abstinenserne væk).
Suset og velbehaget forsvinder med tiden. FENTANYL Er betydelig stærkere
end morfin (200- 4.000 gange)! Er syntetisk. Kan bruges til at lave designer
stoffer. Når hjernen i løbet af 1 minut. Fentanyl har en meget kort
virkningstid. Giver et meget stort ”kick”. Doserne er små: 10-50 mikrogram.
Giftdosis: 250 mikrogram !! Det er uhyre let at overdosere !! Tolerance og
abstinenser: ligesom morfin. Bruges kun til narkoser på hospitaler. METADON: Syntetisk
diphenylpropylamin (DPPA). Optages nemt fra
tarmen. Har en lang virkningstid: ca. 18 - 24 timer. Kan let ophobes i kroppen
ved større doser afhængig af leverfunktionen. Virker på samme måde som
morfin. Tolerance og abstinens
som morfin, blot indtræder abstinenserne senere, først efter 24 timer og kan
vare op til 7-14 dage. Metadon bruges ofte
til narkomaner som en vedligeholdelsesdosis, således at de ikke behøver at
skaffe sig heroin. Metadon kan gives én gang i døgnet med fuld effekt over døgnet. Bør ikke gives sammen
med benzodiazepiner, fordi de begge virker sløvende. Benzodiazepin misbruges
ofte med metadon pga de bivirkninger der kommer med metadonen. Muskelkrampe og søvnløsheden
fra metadonen kan dæmpes med benzodiazepiner. Modgift er Naloxon/
Naltrexon, givet flere gange pga. metadonens lange virkningstid. KETOGAN
Meget ofte brugt ved misbrug. Effekttiden er ca. 4-6 timer. Ketogan
misbruges meget af narkomaner, fordi det giver et stærkt sus. Ketogan er ligeså
vanedannende som heroin. SUBUTEX Meget populær
smertestillende medicin i morfingruppen. Effekttiden er på 16-24 timer ved større
doser. Bruges også til at nedtrappe morfinmisbrugere. Giver en behagligere
nedtrapning end med metadon. Subutex kan ikke bruges sammen med morfin, fordi
Subutex modvirker lidt morfinens effekt, hvilket giver ubehag. Har samme
bivirkninger som morfin.
OPIOID
BIVIRKNINGER Stoffer som morfin, Ketogan, metadon og heroin har betydelige bivirkninger
som de fleste opioidmisbrugere ikke vil indrømme eller indse. Først og
fremmest giver det søvnproblemer og muskelkramper (især natlige lægkramper).
Dertil er impotens og nedsat libido meget udbredt. Dårlig appetit og hård mave
er en almindelig kendt bivirkning. Psykisk giver opioider humørproblemer med angst, uro, humørsvingninger og
almen ligegyldighed. Man bliver egoistisk og tænker kun på at skaffe stoffet
og udgå normal følelsesmæssig kontakt. Impulsivitet er meget kendt hos
opoidmisbrugere. Nogle udvikler let depressioner med ”dårlige nerver” og
dermed er vejen banet til benzodiazepin-misbruget, som er almindelig hos
opioidmisbrugere. Ved store doser metadon eller heroin øges bivirkningerne.
Dermed kan der opstå en ond cirkel med at få mere heroin eller metadon (benzodiazepiner
hvis andet er umuligt) til at fjerne bivirkningerne ved de store doser. Ved afgiftning vil bivirkningerne være ubehagelige for nogle misbrugere og
være årsagen til at de tager opioider igen for at fjerne ubehaget. Derfor bør
man være ekstra opmærksomme på opioidbivirkningerne når misbrugere bliver
afgiftet. MODSTOFFER
TIL MORFIN: NALOXON (antidot) Gives ved
overdoseringer af morfin, metadon eller heroin. Kan redde livet på en narkoman,
der ved uheld har taget en overdosis af heroin eller lignende. Gives i musklen
eller i venen. Virker meget hurtigt fra 2-6 min. NALTREXON (antidot) Virker på samme måde som Naloxon, men kan gives som en tablet. Virker
derved også langsommere og længere, fordi den først skal optages fra tarmen. Optagelsen
fra tarmen sker efter 1 time. Effektiden er 10-20 timer. KOKAIN: Kokain udvindes fra
kokabuskens (Erythroxylon coca) blade, som findes i Sydamerika især i
Andesbjergene i Peru, Bolivia og Columbia. Busken vokser først omkring 700-800
meters højde og op ad bjergsiderne. Vi ved, at cocablade er blevet tygget af de
oprindelige indianere i Sydamerika ca. 2.500 år før Kristus. I sidste halvdel
af 1800-tallet kom cocablade og kokainet til Europa. På Korsika lavede man en
vin og tillagde kokablade i vinen som blev kaldet ”Vin Mariani”, og man
troede at vinen kunne helbrede både fysiske og psykiske sygdomme. Coca Cola
blev opfundet i USA og helt frem til 1903 indeholdte den cocaekstrakt plus
koffein. Efter 1860 hvor stoffet kokain blev fremstillet rent steg misbruget markant
og var et misforstået stof frem til 2.verdenskrig, fordi man troede kokain
kunne helbrede alkohol -eller morfinmisbrug. Det kan det ikke ! Der udvindes to former
for kokain: Kokain hydroklorid
(vandopløselig krystallinsk pulver) Kokain base = crack (kan ryges) Kokain kan absorberes
fra næsens slimhinder, men kan også spises eller ryges. Opkoncentreres i
hjernen over en time. Ved rygning er optagelsen på få minutter. Kan måles i
urinen op til 1-4 dage afhængig af mængden der er indtaget. Effekt på kroppen: Giver højt blodtryk
og hurtig puls og snørrer blodkarrene sammen, især ved hjertet. Giver eufori og
opstemthed. Man kan få urealistiske opfattelser af sig selv. Fjerner frygt og
mindreværdskomplekser. Overdosis:
ved samtidig indtagelse af alkohol: stor risiko for giftighed (der dannes
giftige produkter). Kan give hjerteproblemer. Blodprop i hjertet kan forekomme. Giftighed:
Hjerneskader ved blodpropper, akutte psykoser, mani, hallucinationer, delir,
paranoia. Nedsat spermiedannelse, impotens. Fosterskader. Kramper, rysteture. Tolerance sker meget
hurtigt. Ved abstinenser kommer
der angst, depression, søvnløshed, træthed, agitation, kramper. Stoftrangen er stor.
Holder sig 2-7 dage. Kan også vare op til måneder efter sidste indtagelse. Stofhunger og
hamstring ses ofte. Man kan ikke nøjes med én indtagelse men jagter mere og
mere kokain indtil man ikke har flere penge. AMFETAMIN: Amfetamin er et
syntetisk stof, som ligner efedrin. Amfetamin blev før i tiden brugt til
astmatilfælde og til at fjerne appetiten hos overvægtige mennesker. Senere
brugte man amfetamin imod depressioner og træthed ved eksamenslæsning. Men
stoffet er vanedannende og et misbrug kommer hurtigt. Findes i dag ofte i
slanketabletter fordi den tager sultfornemmelsen. Syntetiske stoffer der
udvindes fra amfetamin findes som Ecstasy og andre designer stoffer. Optages fra tarmen
indenfor 1-2 timer. Bruges ofte som tabletter men kan ryges eller sniffes. Effekt på kroppen: Øger velværet og
giver eufori. Stemningsophøjende og antidepressivt.. Modvirker træthed og øger
koncentrationen. Bliver derfor ofte misbrugt til eksamenslæsning. Det er almindeligt, at
der optræder agitation og søvnløshed som bivirkning. Giftighed:
Øgede reflekser, angst, konfusion, aggression. Hjerteproblemer:
rytmeforstyrrelser i hjertet (hjertebanken) og højt blodtryk. Vægttab.
Paranoia, psykoser, tvangsprægede handlinger. Tolerance sker
hurtigt. Derfor stiger den dosis man har brug for, til at opnå den ønskede
virkning. Ved abstinenser optræder
der depression, langvarig søvnbesvær, angst og rastløshed. Angsten kan være
langvarig og invaliderende. Blandingsmisbrug med
benzodiazepiner og alkohol er meget almindeligt. Heroin + amfetamin = ”poor
man speed ball”. Det virker både sløvende og opkvikkende. Copyright
Klavs Nicholson
Misbrug
af hormonpræparater Indenfor
sportsverdenen er der hos nogle sportsudøvere et behov for at øge deres præstationer.
For at øge muskelmassen eller øge dens styrke tager man stoffer, der øger
volumen og styrken i musklerne. Problemet er ofte, at musklerne tager skade, og
kroppen i helhed tager skade af de store mængder hormoner der indtages.
Hormoner er generelt meget effektive på kort tid, men har udtalte bivirkninger,
der kan vare hele livet. På trods af de stærke advarsler der udsendes til
sportsfolk, så er misbruget af hormonpræparater stadigt et stort problem i
sportsverdenen. De hormoner der tages
er: anabole steroider, væksthormoner, testosteron og adrenalinlignende stoffer.
Indtagelsesformen er ofte som tabletter, men findes også som injektioner. De nævnte
stoffer kan i yderste tilfælde medføre varige organskader og i sjældne tilfælde
døden. ANABOLE
STEROIDER. Kropslige
bivirkninger: Forhøjet blodtryk, risiko for blodpropper, vægtøgning,
muskelskader, organskader ved leveren, hjertet og nyrerne. Nedsat immunforsvar,
hudgener (tynd hud). Psykiske bivirkninger:
Øget aggression, irritabilitet, nedsat koncentration, humørsvingninger og søvnbesvær. VÆKSTHORMON. Kropslige
bivirkninger: Hænder og fødder bliver store. Svækkelse af hjertet. Risiko for
udvikling af sukkersyge. Psykiske bivirkninger:
Svært ved at huske. Humørsvingninger. AFHÆNGIGHED AF LÆGEMIDLER Ethvert lægemiddel der kvikker eller sløver har potentialet af at blive brugt til et misbrug, og visse af disse lægemidler har evnen til at skabe afhængighed. Enkelte lægemidler giver svære misbrugsforhold og kan give svære abstinenser. I det følgende beskrives de en |