Foxy Metoxy

 

FOXY

5-methoxy-N, N-diisopropyltryptamine (5-MeO-DIPT), er også kendt som Foxy eller Foxy Methoxy, er et hallucinatorisk stof som tilhører tryptamin-familien, og ligner psilocybin (svampe) eller psilocin.

Foxy findes som pulver, tabletter, kapsler eller som væske. Tabletterne er oftest røde eller lilla med et mønster af et rumvæsen eller en edderkop. Man kan indtage det som tabletter, ryge det eller snuse det. Foxy har en dosisrelateret effekt. Dosis er på 5-10 mg og effekten kommer efter 30 minutter og kan vare op til 3-6 timer. Doser over 25 mg er farlige pga stor risiko for bevidstløshed. Foxy er en indol alkaloid og har en ubehagelig duft og smag. Stoffet virker over serotoninreceptoren og delvis via dopaminreceptoren.

Effekten er:

Hallucinationer

Eufori

Empathi

Humørsvingninger

Øget talelyst

Hæmningsløshed

Kvalme, opkastning

Diarre

Muskel tonus øgning, svækket bevægelighed

Kæbe-stivhed

Taktile sensationer

Bivirkninger:

Søvnløshed

Kvalme

Forvirringstilstand

Kramper

Humørsvingninger

Toleranceøgning

Foxy blev opfundet af den gurulignende personlighed og kemiker Alexander Schulgin omkring 1980. Han opfandt det som en mildere variant af LSD.

Foxy beskrives som et hallucinatorisk stof, der mest giver visuelle hallucinationer, men af og til også auditative hallucinationer. Der beskrives bad trips på Foxy. Der har også været kramper og bevidstløshed i nogle tilfælde, mest på større doser.

Foxy bruges ofte som en Club Drug, dvs i mindre forsamlinger, hvor man mødes til at opleve nye "stoffer". Mystik er også et nyt Club Drug, der ligner Foxy.

BEHANDLING:

Antipsykotika: f.eks. Zyprexa

Anti-epileptika: f.eks. Valproat eller Gabapentin

Skrevet af: psykiater Klavs Nicholson