HASH artikler

Hash, en hellig ko - men den er farlig.  

Cognitive Impairment Worsens With Long-Term Heavy Cannabis Use

Behandling af hashmisbrug- en rapport

Hash afhængighedssyndrom (inkl. behandling)

Hash øger risikoen for psykoser

OBS    OBS       SE HER

Vi efterlyser en person der gerne vil skrive om de positive ting, der er ved at ryge hash. Det kunne være rusen, hyggen, rusoplevelserne, kammeraterne, miljøet, udfoldelserne med mere...Flere personer efterlyser, at vi skriver noget positivt om hashen, hvorfor vi hermed gerne vil offentliggøre en hashrygers positive oplevelser.

Nogle hashrygere mener vi har de skæve øjne på, når vi skriver om de farer der er ved hashen.

Skriv til os på: info@addikta.net og fortæl....! om de positive ting.....

Jeg har bemærket en sær modvilje mod at diskutere hash.

Det er som om det er forbudt at spørge om hash er skadeligt, eller hvor skadeligt det er. Det er som om der eksisterer et romantisk billede af hashen, som man ikke ønsker ødelagt.

Når jeg forsøger at diskutere hash med 30-45- årige personer, får jeg en fornemmelse af, at de ser hashen i et fortidigt, urealistisk romantisk lys. Noget med frigørelse, bevidshedsudvidelse og oprør mod autoriteterne.

Den brutale kendsgerning er, at hash er blevet et lavstatusfænomen på linje med lightergas og Stesolid blandet med guldbajere.

Der er ikke spor romantik ved hash i dag.

Udviklingen fra de frigjorte, eksperimenterende 70-ere, da hash var synonymt med flower power, altfavnende kærlighed og protestsange, er sket ubemærket. Snigende.

I seks måneder har jeg nu været projektleder for Hash-Pilotprojektet, som er et ambulant behandlingstilbud til hashmisbrugere i Skanderborg, Odder og Hørning kommuner. Projektet er det første forsøg her i landet på at udvikle en behandlingsmodel til hashmisbrugere. Inspirationen er svensk. Svenskerne har gennem en årrække forsket i de personlighedsmæssige ændringer et større hashmisbrug skaber hos personen.

Da projektet startede, blev jeg ringet op af en journalist, der vidst nok lettere ironisk sprurgte, om Hash-Pilotprojektet var et korstog mod hashen. Mindre kan gøre det.

Korstog og hellig krig forbinder vi ikke med dansk problemløsning, men hellige køer har vi. Hashen er en af dem.

Jeg har siden jeg blev ansat i projektet, naturligvis været interesseret i at diskutere hashen og hashens rolle for individ og samfund. Til min store forbavselse har jeg måttet konstatere, at kun få af de personer jeg dagligt er i kontakt med, er positivt indstillet på at diskutere hashen som et problem !

At hashrygere selv har ringe lyst til at diskutere deres eventuelle misbrug, er der en vis logik i. Det  kender enhver, der har prøvet at diskutere alkohol med en alkoholiker.

Det virkelige overraskende er. at der tilsyneladende er mange mennesker i 30-50 års alderen, der udviser en uvilje, der i korte øjeblikke kunne forveksles med fornærmet fjendtlighed, over for kritisk at diskutere hashen - og den konsekvenser for både individ og samfund.

Den anden gruppe, altså dem der ikke selv ryger hash, er den mest interessant gruppe i denne sammenhæng. Det kan forekomme ganske uigennemskueligt, hvorfor denne gruppe udviser modstand mod at se kritisk og objektivt på stoffet.

Det er typisk personer af 68 og tiden lige efter. Det er det ene karakteristikum.

Det andet er, at de enten har røget meget lidt eller intet hash selv. De kender kun stoffet fra fester og små pseudopsykedeliske øjeblikke fra 60'erne, hvor man forsøgte at efterligne San Francisco-kulturen. Hash var primært noget de andre røg, men som man ikke tog afstand fra. Tog man afstand, tog man samtidig afstand fra den avantgardistiske, frigørende og eksperimenterende livsstil, som hashen var et symbol for.

En ting var, at man ikke ville ryge det selv. Det kunne rygerne acceptere, uden helt at forstå. En anden ting var at kritisere hashen som et stof man blev klodset sløv og dum af. Hvem ville i 60'erne rubriceres som et småborgerligt fjols, blot fordi man havde et nuanceret og kritisk syn på hashen. Så hellere holde kæft eller mene det rigtige.

Det som undrer mig er, at denne holdning til stoffet tilsyneladende lever i bedte velgående i 1993.

Hashen har lige så stille bevæget sig fra at være et stof, som også de velfungerende unge brugte, ofte i en kulturel ramme, der var politisk understøttet af ungdomsoprør og nytænkning, til at være et stof der for de unge i dag, rangerer på næsten lige linje med lightergas og Stesolid, blandet med guldbajere og andet bedøvende.

Det såkaldte bevidsthedsudvidende element ved hashrusen er historie. For de unge i dag handler det om at indsnævre bevidstheden – lukke verden ude.

Det er dybt problematisk, at hashen har kunnet tage denne sociale nedtur uden at forældrene, som var unge i 60'erne, har været opmærksomme på det.

Det er et skræmmende perspektiv, at en stor den af forældrene, opdragerne i 1993, har et syn på hashen og hashens konsekvenser, som er bestemt af kulturen op gennem 60'erne og 70'erne.Disse indgroede holdninger har nemlig den konsekvens, at forældre ikke finder det specielt alarmerende, når et af deres børn kommer og fortæller, at de har røget hash, eller at de ryger hash en gang imellem. At eksperimentere med hash betragtes nærmest som en del af den almene dannelse.

For en 17-årig, der ryger hash 3-4 gange om ugen, vil der langsomt opstå problemer af medicinsk, psykologisk og social karakter, i nævnte rækkefølge.

Når en ung ved jævnlig hashrygning lukker sig inde, får det på længere sigt udviklingspsykologiske konsekvenser, idet den unge lider under manglende intellektuel og social stimulation. Denne manglende stimulation er yderst problematisk for en ung, der endnu ikke har gennemgået puberteten. Den unge hashryger gennemgår ikke den normale psykologiske udvikling fra teen-ager til voksen.

Forældre, lærere og andre nøglefigurer bliver som regel først opmærksomme på problemet, når det kommer til udtryk i den unges sociale sfære.

Det vil sige, at der først skrides ind over for den unge, når problemerne har rodfæstet sig i den unges måde at fungere på socialt. Reaktionen fra opdragerne kommer først i det øjeblik, den unges problemer er blevet til opdragernes problemer – forældrenes eller lærerens.

Amerikanske og svenske undersøgelser, samt de erfaringer vi har gjort os i Hash-Pilotprojektet indtil nu viser, at skaden oftest er sket på dette tidspunkt. Når en 15-årig har opdaget, at hashen kan være en flugt fra en påtrængende virkelighed, er det svært som forældre, lærere eller for den sags skyld behandlere at vende skuden. Der er en klar tendens til, at jo yngre rygeren er – des mere problemfrit opleves det at ryge hash. For mange unge er dette starten på en årelang misbrugskarriere.

Det er prisen, som både forældre og unge må betale, når viljen mod nøgternt at betragte hashen kolliderer med forældregenerationens nostalgiske ungdomserindringer om, hvad hashen var engang.

Det er klart, at man skal være opmærksom på forholdet mellem symptom og årsag. For en ung som langsomt glider ind i et mere eller mindre massivt misbrug, ligger der altid nogle forklaringer bagved, som handler om karakteren af den unges opvækst.

Det er påfaldende, at samtlige personer jeg snakker med i Hash-Pilotprojektet, er skilsmissebørn. Det er folk mellem 16 og 38 år. Dette faktum kan naturligvis ikke negligeres i en behandlingsform, der er baseret  på samtale. Men på samme måde, som det er tydeligt, at problemerne er årsag til hashmisbruget, er det tydeligt at  hashmisbruget fastholder den unge i problemerne og gør dem større.

Realiteten er, at hash er et stof, der bliver misbrugt af de svageste grupper i samfundet,. og som ved jævnlig rygning skaber nogle stærke personlighedsmæssige forandringer.

•  Hashrygere undgår konflikter og vil ikke sætte deres egen rygning til debat.

•  Hashrygere bliver dårligere til at reflektere over eget liv.

•  Hashrygere bliver dårligere til at organisere deres eget liv.

•  Hashrygere bliver dårligere til at skabe meningsfulde relationer til andre – forældre, kærester, arbejdsgivere, egne børn osv.

•  Hashrygere trækker sig tilbage – lukker verden ude.

Denne proces er langvarig og snigende. Både for rygeren selv og omgivelserne.

I Hash-Pilotprojektet snakker jeg dagligt med inkarnerede storrygere, som fortæller, at de efterhånden som tiden skrider fra dem oplever det som direkte invaliderende at ryge hash dagligt. Det er i denne forbindelse værd at bemærke, det som forældregenerationen af i dag ikke ved, nemlig at det ikke er spor ualmindeligt at ryge mellem 1 og 10 gram hash om dagen.

Den typiske reaktion på denne oplysning er: "Jamen det kan man da ikke." Eller: "OK – når man ryger så meget, så kan jeg da godt se, at det må være et problem."

Forældre må vågne op til realiteterne i 1993: arbejdsløshed og stigende krav til uddannelser og arbejdsmarkedet skaber stigende angst og usikkerhed hos de unge, der skal i gang med voksenlivet. Vokser angsten sig for stærk, er den umiddelbare løsning alt for ofte en flugt ind i misbruget. For forældregenerationen må dette betyde, at man forholder sig langt mere kritisk til hash og ens børns eksperimenteren med stoffet, end tilfældet er.

Samtidig er det yderst vigtigt, at forældrene ikke ser hashen som det eneste problem. Hashen er også et symptom på noget andet, og forældrene må sammen med børnene finde ud af, hvad hashrygningen er et udtryk for. Det er helt sikkert, at hashrygning er et udtryk for et samspil af problemer, som involverer både forældre, lærere og de unges egne miljøer.

Det bør forældre interessere sig for, så snart de har indset, at symbolet på deres ungdoms frigørelse i dag har en helt anden alvorlig plads i samfundet. Et symbol på lavstatus og nedtur.

Cognitive Impairment Worsens With Long-Term Heavy Cannabis Use

A DGReview of :

"Cognitive Functioning of Long-term Heavy Cannabis Users Seeking Treatment"
Journal of the American Medical Association (JAMA)

03/06/2002
By Elda Hauschildt

Cognitive impairment in chronic heavy cannabis users worsens as the years of regular use increase.

Memory and attention problems endure beyond periods of intoxication, Australian and United States researchers report: "Long-term users with a mean 24 years of regular cannabis use performed significantly less well on tests of memory and attention than non-user controls and shorter-term users with a mean of 10 years' use."

Investigators found generalised memory deficits with impaired learning, retention and retrieval factors in the long-term, chronic heavy users. Such patients could recall 2.5 fewer words than controls on a delayed recall trial. No differences were found between controls and shorter-term users on the same test. Both user groups did poorly on a time estimation task.

"These results do not indicate a severe memory problem but could nevertheless translate into clinically significant cognitive impairment and could impact functioning in daily life," the researchers concluded.

They say they found significant differences between long-term users and controls on six of nine administered tests. Performance on four tests worsened as a function of increases years of use.

Altered brain metabolism in shorter-term users can be detected using sensitive techniques such as functional magnetic resonance imaging and positron emission tomography. However, the researchers note that the clinical significance of the change is obscure.

The Australian researchers were from the University of New South Wales in Sydney and the University of Wollongong and the Americans were from the Virginia Polytechnic Institute and State University in Blacksburg, the University of Washington in Seattle, the University of Cincinnati Health Centre in Farmington and Village South Inc. in Miami, Florida.

They conducted a multi-site, retrospective crossover neuro-psychological study in the US between 1997 and 2000. Participants included 102 near-daily cannabis users: 51 long-term users and 51 shorter-term users. A total of 33 non-users acted as controls.

The investigators tested participants on nine standard neuro-psychological tests to assess attention, memory and executive functioning. They administered the tests prior to user participants entering a treatment program and after a median of 17 hours of abstinence.

"Performance measures often correlated significantly with the duration of cannabis use, being worse with increasing years of use, but were unrelated to withdrawal symptoms and persisted after controlling for recent cannabis use and other drug use," they point out.

They suggest that most cannabis users stop using in their mid- to late-20s and that approximately 20 percent of users continue drug use through their 30s and beyond.

The risk of cognitive impairment in medicinal cannabis users is likely to be small, as long as such patients are not maintained at high doses for many years.

Reference:

JAMA, 2002; 287: 1123-1131. "Cognitive Functioning of Long-term Heavy Cannabis Users Seeking Treatment"

En behandlingsmetode der primært fokuserer på at opnå størst mulig motivation hos hashbrugeren til at fravælge indtagelse hash.

Undersøgelsen kørte fra februar 2000 til december 2000 og foregik på Socialpsykiatrisk Klinik i Roskilde Amt

ved

overlæge, psykiater Klavs Nicholson

og psykiatrisk sygeplejerske Anette Kornerup Nielsen

Rapport skrevet: januar 2001

Adfærden i en gruppe giver indfaldsvinkler, der opstår i samværsdynamikken

Personer der har et dagligt forbrug af hash igennem mindst 3 år, og som har et ønske om at stoppe hashmisbruget.

Man må ikke lide af en kendt psykiatrisk sygdom eller være i behandling med psykofarmaka

Man må ikke have et andet misbrugsmønster/stof end hashen.

Man må ikke have et alkoholproblem

Der var fri henvisning fra alle steder, der havde kontakt til en misbruger: familielægen, hospitalet, sagsbehandlere, misbrugscenter m.fl.

Der blev i alt 26 personer henvist til hashgruppen.

6 kom fra familielægen

3 kom fra psykiatrisk skadestue

4 kom fra sagsbehandlere

4 blev henvist fra misbrugscentre

2 henvist fra kommuner

2 henvist fra skoler

3 kom af sig selv

2 kom fra sociale institutioner

Ingen blev afvist, idet alle opfyldte inklusionskriterierne.

Ud af 26 personer var der 13 der reelt deltog i gruppen, mens 13 meldte sig, kom til samtale, men udeblev fra at deltage i gruppen. Årsagerne til at de ikke ønskede at deltage i gruppen var:

• "Gruppeterapi og gruppeløsninger er ikke noget for mig".
• Findes der ikke en "antabus" for hash ? Man ønskede hurtige lette løsninger på hashproblemet.
• Tiden passede ikke ind i deres hverdag (gruppeterapien var torsdage kl.16-18).
• Nogen følte det var "psykiatri", og de var ikke "syge".

3 af dem der kom til den indledende samtale foretrak kun af få et lægemiddel Nefadar til at hjælpe på "problemerne" og fravalgte gruppeterapien. 1 af disse blev hashfri (vi ved ikke hvor længe), mens de to andre var hashfri en måned efter, men begyndte igen.

2 var under 18 år, resten over 18 år.

De fleste var i alderen 22 år til 38 år.

5 var over 40 år.

Alle havde et socialt netværk, om end 4 af dem havde et dårligt fungerende netværk. Ingen var hjemløse og de fleste havde et job. Ingen var kriminelle.

De fleste havde en kæreste eller var samboende.

Uddannelsesmæssigt havde alle en 9-10.klasse. Ingen var studenter. Havde uddannelse indenfor håndværksfaget, service, handel eller på kontor.

Hashdebut var fra 14års alderen til 19års alderen. 5 havde et lille alkoholforbrug, under 30 genstande ugentlig (men ikke konstant). Intet andet misbrug forekom.

Fra de tog hash nogle gange om måneden til at få et dagligt forbrug var der en spændvidde på 1-6 år. De fleste fik et dagligt forbrug af hash efter ca. 3 års brug af hash.

Den daglige hashdosis varierede fra 1 g til 10 g dagligt. De fleste røg 1-3 g dagligt. De fleste foretrak joints (cigaretlignende rullede tobak+hash), nogle få røg pibe og 3 stykker røg vandpibe (får ekstra effekt af det).

4 havde haft psykoser, hvoraf to havde været indlagt et par dage på en psykiatrisk afdeling pga paranoid psykose. Alle fire der havde haft psykoser havde en hashdebutalder på ca.14-15 års alder. 2 havde ubehagelige tvangstanker med udtalte paranoide oplevelser, hvilket blev opfattet som en psykose.

20 har haft paranoide forestillinger (fra svag til udtalt), hvoraf 5 havde haft reelle besvær af det med at spærre sig inde, ikke ville gå ud af boligen og med udtalte mistanker.

21 har haft social angst med at ikke ville socialisere sig med andre. De går sjældent ud.

8 havde udtalte angstproblemer, hvoraf 6 havde udtalte fobier.

14 havde depressionslignende symptomer.

6 havde vendt op og ned på dag/nat.

Alle havde søvnproblemer.

Alle havde utryghedsfornemmelser og tankemylder.

Alle havde problemer med humøret, kort lunte, rastløshed, irritabilitet.

22 havde problemer med at overholde aftaler, tiden og at koncentrere sig.

16 havde problemer med at misforstå, og med at mistolke hvad andre sagde.

12 havde bronkitis (daglig hoste).

10 havde impotensproblemer.

8 havde appetitproblemer (oftest manglende appetit).

I alt 13 personer kom til gruppeterapien, hvoraf 5 gennemførte hele perioden (10 mdr) og 3 deltog i ca. 3 mdr i alt, og 5 deltog i en kortere periode a 1-2 mdr. De 3 der deltog i 3 mdr var tilfreds med de 3 mdr, og sagde alle, at de var kommet ud af deres hashmisbrug.

Vi mødtes hver torsdag kl.16-18, hvor vi sad omkring et rundt bord. Der var serveret the og kaffe og enkelte gange købte vi Cola, chips og slik. Der var en generel hyggelig stemning og afslappet tone i gruppen. Terapeuter var psykiater Klavs Nicholson og psykiatrisk sygeplejerske Anette Kornerup Nielsen. Ordet var frit, og der var dage, hvor vi havde temaer og opgaver. Hertil var der nogle få undervisningssessioner.

Hver gruppeterapi var opdelt i 3 moduler på ca. 20 min hver. Der var UNDERVISNING, KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI, REFLEKSIONER

Modulerne:

i hash, hashkemi, hjernens receptorer, medicinsk behandling, psykologisk behandling. Orientering om paranoia, angst, social fobi, aggression, vredesagtig adfærd m.m.

Vanetænkning, adfærdsvaner, ritualer, samvær med andre, defusing af hurtige temprementsudbrud.

Adfærdsmønstre i familien, samtaleform mellem parterne

Vaner, ritualer, adfærdsmønstre

Udover gruppeterapien tilbød vi individuelt følgende tilbud:

Øreakupunktur på 5 punkter der giver afslappelse og ro (godt for periodevis rastløshed). To fik denne behandling.

Hypnose:
Hypnose for at hjælpe på destruktive tanker og vaner. Kan gives til at ændre på spændinger, vaner og tilbagevendende tanker.

NLP:
Enkelte situationer påkaldte en gennemgang af NLP-teknik og korrektioner på to personer. NLP gives for at bedre forståelse af det sagte og give klienten redskab til at kommunikere på fornuftig vis.

Følgende lægemidler blev brugt til nogen af klienterne i gruppen for at hjælpe på deres psykiske problemer:

Efexor Depot er et dobbeltvirkende antidepressivt lægemiddel. Stoffet er effektiv overfor angstproblemer i forbindelse med depressioner. Efexor er ligeledes udmærket til social angst.

Remeron, ligner Nefadar men har en sløvende effekt (tages om aftenen) og som fremmer søvnkvaliteten. 3 har prøvet Remeron. Virkningen er ellers den samme som Nefadar.

Andre lægemidler:

Zyprexa, et nyt antipsykotisk lægemiddel, der kan dæmpe paranoiaen, angsten, irritabiliteten og tankemylderet.

Diphenhydramin, som hjælper på den dårlige søvn, når man stopper med hashen. Virker søvngivende og er ikke afhængighedsskabende over kortere tid, ca.1-2 mdr. Er en antihistamin.

Buspar, som kun gives ved stærk angst.

De fleste havde i starten en lidt opgivende indstilling til at komme ud af hashmisbruget, fordi de havde været så længe i misbruget. De første par måneder var lidt seje, fordi ingen rigtig følte, at de kom nogen vegne. Et par havde betydelige personlige - og samlivsproblemer, at man måtte give dem enkeltterapi-tilbud. En enkel gik til psykolog samtidigt som vedkommende deltog i gruppen. Dette forløb uden problemer. Der var adskillige hash tilbagefald hos de 13, der deltog i gruppen de 2 første måneder. Derefter kom der lidt skred i tingene, og et par kunne berette om, at de kunne ryge hver anden dag i stedet for dagligt. Efter 3 mdr gik det godt for de fleste, selvom de ikke var helt holdt op med hashen. De fleste røg kun 1-2 gange om ugen, og de følte sig mere kvikke og humøret var meget bedre.

Efter 6 mdr var der en betydelig forbedring på hele gruppen. De fleste var holdt op med at ryge hash. Depressionen var væk og den daglige funktionsniveau var næsten normal. Efter 8 mdr var alle på nær én fri for hash og havde et normalt funktionsniveau. To havde fået arbejde igen (arbejdsløse før). Hukommelsen var bedre, humøret var bedre og søvnen var bedre. Trangen til hash var meget lille og de kunne sige nej til et hashtilbud. Der var stor tilfredshed i gruppen som følte, at de havde fået afgørende hjælp for deres misbrug. De mente alle, at havde de ikke fået behandlingstilbuddet, så havde de stadig et hashmisbrug. Hvor der var bekymring for gruppeterapien i starten, var alle bagefter enige om, at det var godt med gruppeterapien til sidst.

Dem der havde det sværest med at komme af med hashen, var dem der havde haft hashpsykoser tidligere. De havde lettere til tilbagefald og havde medfølgende problemer med besværlige tanker, mareridt og dårlig selvværdsfølelse.

Det var almindeligt hos alle at have destruktive tanker og tanker om mindreværdsfølelse. Mistænksomhed og fejltolkninger af samværet med andre var ligeledes et almindeligt fænomen. Dårlig hukommelse og dårlig koncentration var et fremherskende symptom hos alle. Efter 4-5 mdr var disse symptomer blevet betydeligt forbedret, selvom der stadig var problemer.

Søvnproblemer var for alle et alvorligt problem. Dette blev bedre efter 2-3 mdr, men forblev et mindre problem for de fleste op til 6-8 mdr efter starten i gruppen. De fleste der var ophørt med hashen fik let mareridt i ca. en måned efter ophøret med hashen. Et par havde så virkelighedsagtige mareridt, at de følte at mareridten fortsatte kortvarigt i vågen tilstand.

Gruppeterapien brugte CBT (Kognitiv Adfærdsterapi) som udgangspunkt. Der blev brugt de to hovedkomponenter:

Funktionel analyse

Færdighedstræning

Alle fik en analyse af, hvordan de røg hash, hvorfor og hvilke tanker de havde omkring rygningen af hash. Man satte mål og delmål for at holde op og gennemgik dem ved gruppeterapien.

Dernæst pålagde vi gruppedeltagerne forskellige individuelle opgaver de skulle udføre igennem en periode. Disse blev også sat som mål og delmål. Gruppedeltagerne fremlagde resultaterne for gruppen efterhånden som de opnåede målene, og fiaskoerne blev også diskuteret i gruppen, således at gruppen kunne forholde sig til resultaterne. Alle lærte af den proces. Man lærte af hinandens fejltagelser og tilbagefald.

Dernæst gennemgik vi sammen med gruppen de kritiske opgaver:

* Man styrkede motivationen for abstinens.

* Man definerede højrisiko-momenterne og lagde en strategi for at undgå dem.

* Ind imellem tillagde man individuelle belønninger for at nå delmålene.

* Vi gennemgik de skuffelser, vrede og depressive tanker der opstod hos de fleste under abstinensforløbet. Deltagerne var meget interesserede i de andres resultater og problemer undervejs, og kom ofte med "gode råd", som terapeuterne dirigerede efter målet for patienten.

* De personlige konflikter der ofte opstod under abstinensperioden fik vi frem i gruppen og diskuterede om de andre følte på samme måde. Deltagerne kunne ofte genkende sig selv i lignende situationer. Terapeuterne forelagde eksempler på konflikternes løsning, og gav råd til ændret personlig adfærd. Dette hjalp de fleste til at undgå lignende adfærdsproblemer senere.

En gruppedeltager havde svære ægteskabelige problemer hos en ægtemand, der var helt stoffri og som beskyldte hende for at være stofmisbruger, hvilket hun ikke var, men dog røg hash dagligt. Denne patient fik parterapi, fik NADA-øreakupunktur for at kunne slappe af og fik 2 hypnose-sessioner for at korrigere hendes adfærd væk fra en utålmodig og reaktiv adfærd. Dette hjalp betydeligt.

En anden patient havde et meget dårligt selvværd og fik dette hjulpet væk med hypnose to gange foruden et par enesamtale-sessioner.

Der blev holdt 3 foredrag for hele gruppen om den kemi der foregår i hjernen, når man ryger hash foruden den adfærd der følger af hashrygning. Hertil var der oplysninger om de lægemidler vi brugte: Nefadar,  Remeron, Zyprexa og Diphenhydramin. Et enkel foredrag drejede sig om den menneskelig adfærd især de destruktive typer af adfærd, som mange hashrygere får.

Medicin er kun en hjælp og ikke det primære hjælpemiddel ved hashmisbrug. Men mange hashrygere har angst og depression foruden tankemylder, paranoia og søvnbesvær. For at hjælpe disse patienter, var der frivillig tilbud om at kunne få følgende lægemidler:

Efexor Depot og Remeron: imod angst, depression og søvnbesvær

Zyprexa: imod tankemylder og paranoia

Diphenhydramin: ikke vanedannende søvnmiddel (gives i max. nogle uger)

Buspar: imod stærk angst

De fleste tog disse lægemidler efter konference med lægen i gruppen og ophørte hurtigst muligt, når der var mere balance hos den enkelte i deres hashmisbrug/ abstinens. Behovet var størst de første 3 mdr. og faldt dramatisk derefter til næsten nul. Dem der havde længst behov for lægemidler var dem der havde oplevet hashpsykoser. De fik lægemidler næsten hele vejen igennem varigheden af gruppeterapien.

Der var et stående tilbud om at kunne få: NADA-øreakupunktur og hypnose hos gruppens terapeuter. Der var 3 der tog imod dette tilbud. Alle 3 var tilfredse med tilbuddet.

En enkel patient var religiøs og fik hjælp via sin religion (Baptist) samtidigt. Det voldte ingen problemer.

En enkel gik til egen psykolog under gruppeterapien, og det gav ingen problemer.

KONKLUSION:
CBT sammen med udvalgte lægemidler har vist sig som en effektiv behandling af hashmisbrug, hvor hashmisbruget har stået på i mindst 3 år med et dagligt forbrug på ca. 1-3 gram hash. Effekten af behandlingen kommer først efter 2-3 mdr., og det anbefales at køre behandlingen videre indtil mindst 8 mdr. for at få en blivende effekt på tilbagefaldstendensen, og til at kunne ændre den risiko-adfærd der følger med misbruget.

Tillægsterapierne som parterapi, psyko-edukation, NADA-øreakupunktur og hypnose er gode adjuverende terapier for den enkelte i CBT.

Skrevet af: psykiater Klavs Nicholson

Email: info@addikta.net

Her er der et sted for behandling af hash-afhængighed, med ophold og behandling:

www.anker-bo.dk

HASH BEHANDLINGSSTEDER I DANMARK

Projekt-B, ligger i Valby, København.

Til TOPPEN

TIL TOPPEN