Ibogain er et hallucinatorisk stof, som bliver udvundet fra rodbarken af et centralafrikansk busk: Tabernanthe Iboga og findes også i en australsk busk: Ervatamia yunnanennsis

Ibogain, som er et alkaloid, har været kendt i Afrika igennem århundreder ved religiøse ritualer. Stoffet blev kendt i Vesten første gang 1889 i Paris. Senere i 1901 blev Ibogain fremstillet rent. Man fandt at Ibogain havde hjertestimulerende egenskaber og kunne hjælpe på nervøs træthed. Ligeledes vidste man, at den havde hallucinatoriske egenskaber fra omkring 1960´erne, hvor amerikaneren Howard Lotsof beskrev denne effekt sammen med egenskaberne for at dæmpe abstinenserne ved heroinafgiftningen. En del lande har forsket i Ibogains effekter på hjerne og kroppen. Resultaterne har ikke været entydige, og nogle eksempler på en vis giftighed fremkom i rapporterne. Der har været nogle dødsfald ved brug af stoffet, som måske relaterede til samtidig indtagelse af misbrugsstoffer.

Man fandt ud af, at Ibogain nedbrydes over et leverenzym, som ca. 10% af befolkningen mangler. Derved bliver Ibogain betydeligt mere giftigt for disse mennesker, fordi det ikke kan nedbrydes i kroppen.

I 1987 beskrev Zeff fra en international konference, at Ibogain kunne bruges ved visse typer af psykoterapier. Man kunne opleve tidligere minder, enkelte oplevede nær døden oplevelser og kunne opleve glemte ting i fortiden som i en film. Det var meget anstrengende at opleve disse ting, og behovet var stort til at hvile sig bagefter.

Ibogains psykiske effekter kan beskrives til at gennemgå 3 faser:

4-6 timer langt drømmetilstand med meget livlige oplevelser, og hvor man kan opleve tidligere ting iblandet lys og lyde.

2. Et intellektuelt stadie med filosofiske tanker og hallucinationer.

Søvntilstand med forskellige oplevelser af blandet karakter.

For disponerede personer til psykisk sygdom kan der optræde psykoser og muligvis depressioner. Disse psykoser/depressioner kan vare op til 3 dage.

Responserne på Ibogain er meget forskellige og meget individuelle. Man kan derfor ikke tro, at hvis én har oplevet noget særligt, at så vil andre opleve noget lignende. Risikoen for bad trips kan veksle fra gang til gang.

Effekten af indtaget Ibogain kommer efter ca. 45 minutter - og varer intensivt i 4-6 timer. Men op til 3 døgn kan man stadig være påvirket af stoffet fra en enkel indtagelse.

Personen der indtager Ibogain vil helst ligge stille i flere timer og virker som om de sover, selvom de oplever visualiseringsperioden intensivt. Psykoserne er ikke motorisk voldsomme, men kører på stærke indre oplevelser. Personen vil være fjern og have en drømmende adfærd iblandet reaktioner på hallucinationerne.

Der er beskrevet epilepsi i forbindelse med Ibogain-indtagelse, og der er rapporteret selvmordsforsøg i forbindelse med Ibogain-indtagelse.

Langvarig drømmetilstand beskrives ofte. De kan vare op til flere dage.

Almindelig dosis er 1,5 - 2 gram per dosis.

Giftig dosis er ikke kendt, men der er rapporteret dødsfald hos dyr ved doser på 10-15 g, der svarer til et voksent menneske.

Dårligt hjerte, højt blodtryk

Epilepsi

Dårlig leverfunktion og dårlig nyrefunktion

Visse lægemidler der blokkerer leverenzymer

skrevet af: Klavs Nicholson, psykiater