skrevet af psykiater Klavs Nicholson     - september 2005 - og stadig aktuel...

LEDERspalten

Denne side bliver læst meget forskelligt, afhængig af hvilke briller man har på. De tidligere versioner af LEDERSPALTEN har givet anledning til overvejende ros, men ind imellem har der været nogle barske indlæg via emails, hvor man roser stofmisbruget og siger det giver een mange kvaliteter, som man nødigt ville undvære. Det giver stof til eftertanke hos mig. Hvorfor er det nødvendigt at hælde kemikalier ind i hjernen, for at kunne opfatte verden anderledes ? Hvorfor er samfundet uudholdelig for nogle unge mennesker, at de foretrækker at se verden fyldt med kemikalier inde i deres hjerner ? Disse unge skriver om stoffernes lyksaligheder, og ønsker mig hen hvor peberet gror, fordi jeg tager afstand til legalisering af hash og stoffer. Jeg ved vi har tilladt tobaksrygning og alkohol som misbrugsstoffer, men kunne vi vælge i dag, kunne det tænkes, at både nikotinen og alkoholen blev forbudt...? Vi har af historiske årsager fået nikotinen og alkoholen ind i vores hverdag, og må så acceptere, at de findes dér på godt...og ondt.

Jeg forstår godt, at nogle unge ønsker at se verden i et andet lys via hash og stoffer. - Men, jeg ser verden fra de mange, der oplever afhængigheden som noget rædselsfuldt !! De søger min hjælp som psykiater,  og de beder indtrængende om, at jeg meddeler omverdenen, hvilke rædsler de har oplevet via afhængigheden. Jeg bringer budskabet videre....

Jeg er vel vidende om, at der findes mennesker der hele tiden kan balancere på et knivsæg med deres "forbrug/ misbrug" af stoffer uden at blive psykisk syge. Vi ved, at det er fra 15-30 % af dem der tager stoffer, der bliver afhængige og/eller syge af stofferne. Resten stopper inden det er for "sent" eller kan begrænse deres forbrug til ikke sygelige niveauer. Det er disse der ikke bliver syge, der går ud og missionerer for andre, at stoffer ikke er farlige, og man blot kan legalisere stofferne. Man kan ikke generalisere hverken fra min side eller fra deres side. Mønten har to modsatte sider.

Men hvem kan sige: jeg bliver aldrig afhængig af hash / stoffer og alkohol...??? Det er jo netop faren ved afhængigheden, at den kommer snigende, uden at man opdager det. Først når man er på krogen, opdager man afhængigheden, og da kan det være for sent, desværre. Mange unge siger de kan kontrollere deres misbrug. Hvis det er rigtigt, hvorfor har vi så mange misbrugere...??? Jeg tror nærmere, at det er en nødvendig indbildning man fortæller sig selv, for at kunne fortsætte et forbrug/ misbrug af stoffer. Man har derved "legaliseret" argumentet i sin egen logik.

Jeg tror til gengæld ikke, at det vil give noget at føre en krig mod stofferne. Politiet skal bruge deres midler til at forhindre en større import af stoffer - og vi andre skal oplyse herfra til evigheden om, at stoffer kan ændre din hverdag til en plage - i stedet for en nydelse. En legalisering af hash - råber nogen.  OK, lad os tænke det til ende.    Det vil billiggøre hashen og gøre den lettere at få fat i. De unge med problemer i psyken har endnu et stof de kan bedøve sig med, ved siden af alkoholen. Flere vil bruge hashen = forbruget vil stige pga lettilgængeligheden og billiggørelsen.  Pusherne vil så kigge sig efter andre stoffer de kunne sælge (større fortjeneste), og derved vil fokus blive vendt hen imod rygeheroin, kokain, amfetamin og designer drugs. Er vi så kommet længere ? Næ, vi har forskudt problemet til et andet område. Jeg kalder det domino-effekten. Ændrer du på een ting, vil du ændre på mange af de efterfølgende ting samtidigt. Kriminaliteten vil ikke falde, men ændre sig til andre områder, der er givtige. Vi er ikke kommet længere. Jeg kan godt se det fascinerende i, at man kan gå ind på en coffee shop og købe sig et par joints helt lovligt. Men prisen for det er for stort at betale. Mange taler om Den Hollandske Model. Tal med skolelærerne, socialrådgiverne, misbrugskonsulenterne, forældrene og nogle af de unge i Holland. Mange af dem er absolut ikke begejstret over Den Hollandske Model. Hvem har så ret ? Selvfølgelig vil en hashbruger, der ikke er syg, tale varmt for at legalisere hashen efter Den Hollandske Model. Det er vel ikke forbavsende. Men vores opgave som behandlere og lovgivere er at beskytte de svage og dem der har mistet overblikket.

Fordi vi gennem århundreder har legaliseret nikotinen og alkoholen, giver det ikke et argument for, at vi skal fortsætte legaliseringen til det næste stof og det næste stof... osv.

Der er andre ting vi hellere skal bruge vore kræfter på. Helt ærligt !!

Vi skal ikke marginalisere de stofmisbrugende. De skal have ret og mulighed for en menneskeværdig behandling og forståelse for, at man kan blive en misbruger. Man skal være fordomsfri i behandlingen af misbrugere.  

  • De skal have et fixerum (sundhedsrum). Det giver mindre chancer for skader ved forkert kanylebrug. Det er ikke en dobbeltmoral at have et fixerum. Det er at se kendsgerningerne i øjnene, og se dem som syge mennesker, som har brug for en menneskeværdig behandling. Jeg håber politikerne snart får taget sig sammen om at få legaliseret disse fixerum: sundhedsrum.

 

  • Gratis kanyler/sprøjter, gratis kondomer, gratis vaccination mod hepatitis B, herberger for misbrugere, plejehjem for misbrugere, - bør være et minimum. 

  • Hvorfor er det svært for politikerne at ende den uendelige diskussion om opholdssteder for hjemløse? Byg dog nogle klubværelser til de hjemløse ! Det er ikke en bolig, men et menneskeværdigt opholdssted, indtil den hjemløse finder noget mere bestandigt.

 

  • Selvfølgelig skal visse særlige udvalgte syge have mulighed for at få medicinsk fremstillet cannabiol. Vi skal have legaliseret lægeordineret cannabiol (men ikke til misbrugere).

 

  • Der bør være flere behandlingssteder for unge mellem 12-18 år, der har et misbrug. Her mener jeg også ambulatorier og andre hjælpeforanstaltninger. Familierådgivning bør bruges mere til de ramte unge.

 

  •  Der bør være hash-ambulatorier for voksne, ligesom vi har "Lænken" for alkoholmisbrugere.

 

Ligesom der findes Røde Kors, burde der findes noget tilsvarende for stofmisbrugere, hvor samfundet bidrager til en fælles fond vi alle kan give en skærv til. Vi kunne kalde det neutralt: habita, ud fra, at al afhængighed starter gennem vanen at bruge "stoffet". Vanen hedder habitus på latin.

Der er sikkert nogen der er uenig i det jeg har skrevet.     Så er det godt vi har frihed til at have en mening.

Klavs Nicholson, psykiater