Svampe

Magiske Svampe

psilocybin svampe

Siden et par tusind år tilbage har mennesket kendt til svampes evne til at give synshallucinationer og ændre på menneskets opfattelsesevne. I Norden ved vi, at vikingerne brugte svampe på deres togter til Skotland og Irland. I moderne tid har vi haft perioder, hvor svampe var populære som berusningsmiddel. Man skal dog være opmærksom på, at svampe giver en meget speciel rus som ofte gør, at man bliver ude af stand til at vurdere, hvilken situation man står i. Man bliver så påvirket, at ens sunde dømmekraft bliver sat ud af spil. Vi kalder dette hallucinogener eller psykedeliske stoffer. Hos indianerne i Amerika brugte man svampe til at komme tættere på ånderne og ens afdøde.

I Danmark har vi overvejende kun tilgang til et par svampe med hallucinogene egenskaber, og det er i svampefamilien Psilocybe (betyder skaldet hoved). I Amerika og i subtropiske egne er der masser af udbud på hallucinogene svampe.

Aktive substanser:

I svampen er det især 3 stoffer, der giver hallucinationer: psilocybin, psilocin og baeocystin. Det mest potente stof, men også det mest sarte, er psilocin, hvorimod psilocybin er det mest stabile stof - og det man er ude efter ved berusning. Alle stoffer i disse særlige svampe er relativt ugiftige. Magnyl og nikotin er mere giftig målt efter LD50-metoden.

Selvom psilocybin er ugiftig for kroppen, kan den udløse svære psykoser, hvis man overdoserer med psilocybinholdige svampe. Disse psykoser kan være alvorlige og langvarige. I en enkel psilocybe-svamp er der ca. 35 forskellige aktive kemikalier, men kun 1-4 psykoaktive substanser.

Mange LSD tilhængere synes psilocybinsvampe er for milde. Det skyldes, at LSD er langt mere potent (kraftig) end psilocybin, som giver hallucinationer af mere varieret stil, mens LSD er fokuseret og bombeagtig.

Virkning ved latente psykiske skavanker:

Har man en skjult psykisk sygdom kan den fremprovokeres ved indtagelse af psilocybinsvampe. Ofte kan disse psykosedebuter hos psykisk syge være særdeles ubehagelige og ofte medføre langvarige ophold på psykiatrisk afdeling. Har man hallucinatoriske oplevelser på hash og alkohol, så bør man ikke gå videre med psilocybinsvampe.

Andre lignende svampe:

En del svampe ligner psilocybesvampene, men er giftige, så kun kendere bør plukke psilocybinsvampe. En karakteristisk identitet er, at psilocybesvampe bliver delvis blåfarvet, når man plukker dem. Deres udseende er ofte karakteristisk: Spids hat og med lameller.

Hvilken dosis ?

Den sædvanlige hallucinogene dosis er 4-6 mg psilocybin hvilket svarer til 4-6 gram friske svampe eller ca. ½ gram tørret svamp. Men psilocybinindeholdet varierer meget fra den enkelte svamp til en anden svamp. Forskellen kan godt være en faktor 2-3. Frisk svamp indeholder mest aktiv stof og gammel (½år) tørret svamp indeholder mindst. Det er derfor nemt at overdosere sin psilocybin-indtagelse. Man skal gå forsigtig til værks og hellere tage for lidt end for meget.

Hvilke svampe indeholder psilocybin? :

Arterne Psilocybe, Gymnopilus (purpuratus), Inocybe (aeruginascens), Canocybe og Pluteus indeholder det hallucinotoriske stof psilocybin.

Canocybe-svampen (cyanopus) findes i græsplæner i USA, Canada og i visse egne i Nordeuropa. Den er ganske stærk i sin virkning. Den er lille 1-2 cm høj og lidt rustenbrun/sort i farven.

Panaeolus acuminatus og Panaéolus foenisécii (Høsletsvamp) med flere findes ofte i græsplæner, parker, og hvor der er en hesteindhegning. Den er ca. 5-10 cm høj og går nemt i stykker. Farven er grå til brun/sort. Virkningen er let og mild. Indeholder ikke meget psilocybin. Plukningsperioden er slutningen af juli til slutningen af oktober. Almindelig forekommende i Danmark.

Psilocybe-svampen findes i et utal af varianter (ca. 110 stykker) og med forskellige styrker. Den mest almindelige i Skandinavien er Psilocybe semilanceata (kaldes "Liberty Cap", på dansk: Spids Nøgenhat), som vokser i græsset, tæt ved indhegninger med køer - og i vejbred ved bondegårde. Kommer i juli-august og findes indtil slutningen af oktober. Den indeholder en pæn portion psilocybin (ca. ½ -1%) og lidt baeocystin (ca. 0,20%). Den er ganske lumsk, fordi dens styrke kan variere op til 5-6 gange, afhængig af voksested og vækstbetingelser. Den findes i Nordvest USA, i England og i Skandinavien. Den er 6-10 cm høj, kegleformet gråbrun hat, en hvidlig stok, purpurfarvede lameller.

En stærk variant kaldes Psilocybe cyanescens.

Stropharia-svampen findes i 4-5 varianter oftest voksende i Amerika og i Sydøstasien. De indeholder rimelig meget psilocybin og er nem at dyrke. De elsker komøg og findes ofte, hvor der er kvæg.

Vækst af svampe i hjemmet til eget brug:

En del firmaer har specialiseret sig i at sælge produkter, der kan bruges til at dyrke svampe hjemme i stuen. Oftest skal man bruge et akvarium og adskillige tusinder kroner på en varme/fugtighedsmaskine, lys, og særlig gødning til svampene. De lover i annoncen, at så kan man dyrke op til flere kg svampe over en kortere tid. Kvaliteten er meget afhængig af, hvor omhyggelig man er. Rådet er selvfølgelig at lade være. Resultatet vil blive et flop. Svampe er kræsne og sarte. Det er meget svært at få et resultat.

Tørring og anvendelse af svampene:

At tørre svampe er let. De skal blot tørre mellem to lag absorberende papir. Derefter kan man mase de tørrede svampe til pulver. Ligger de tørre over flere måneder taber de deres kemiske indehold og effekt.

Indtagelse af svampe kan foregå via svampete eller de kan spises rå eller komme ned i juice eller vandige væsker. Det må frarådes, idet man ikke kan beregne styrken af den drik man laver. Det kan variere med en faktor 10 fra gang til gang, og det er meget !!!

Effekten:

Effekten ved indtagelse kommer efter ca. ½ time. Bedst er at tygge dem i munden som tyggegummi, så kommer effekten hurtigere. Kvalme er en almindelig bivirkning. Efter et par timer kommer den største effekt, som så holder et par timer og derefter kølner af. I alt kan en trip vare 4-6 timer. Eftereffekten kan holde sig i nogle dage til et par uger, hvor man ofte føler/oplever urealistiske ting. Nogle oplever udtalte humørsvingninger.

Eftereffekten og afhængighed:

Psilocybin-svampe udvikler tolerance, så man må have mere for at få en effekt. Oftest sker dette efter 5-7 indtagelser indenfor nogle uger. Som med mange stimulerende stoffer kan der opstå psykisk afhængighed med svampe. Egentlig fysisk afhængighed kendes ikke andet end, at der kan forekomme uro og forvirring, hvis man har indtaget svampe over længere stykke tid og pludselig holder op med at tage dem.

Der er set snyderi med psilocybin-svampe ved, at man har sprøjtet LSD på dem eller kemikalier, til at få dem til at holde længere. Disse manipulerede svampe kan være meget uberegnelige at indtage fordi LSD-styrken er ukendt og LSD er stærkvirkende på de fleste mennesker. Hertil er der ofte sprøjtet med konserveringsmidler som kan være usunde at indtage.

Svampepsykoser:

Svampepsykoser kan opstå enten fordi man har indtaget en større mængde psilocybinholdige svampe, eller fordi man er psykisk følsom for psykoser. En svampepsykose kan være særdeles ubehagelig, og kan medføre akut indlæggelse på et lukket psykiatrisk afsnit. Behandlingen er medicin: anti-psykotika indtil symptomfrihed. En psykose kan variere i sin varighed fra timer til uger. Efterfølgende kan der opstå flashbacks (ubehagelige oplevelser der gentager sig i hukommelsen, som om de var virkelige). Der kan også opstå generende humørsvingninger ved gentagne overforbrug af psilocybinsvampe. Svampepsykoser kan være livsfarlige fordi man ikke har en realistisk opfattelse af sin omverden. Man tror f.eks. man kan flyve eller gå igennem en glasdør eller kan svømme og trække vejret under vandet.

Behandling:

Indtagelse af psilocybinsvampe må ikke kombineres med andre stimulanser så som alkohol, amfetamin, kokain eller ecstasy. Årsagen er, at der kan opstå helt uberegnelige psykiske tilstande ved stofkombinationer.

Ved stofpsykoser anvendes anti-psykotika som: Serenase, Cisordinol, Trilafon og evt. Nozinan som sederende middel.

Klavs Nicholson, psykiater

Til TOP